Fakede sin død for at slippe for kæresten: To år senere stødte hun på ham

Henrik Rothenbücher

89 uger siden

|

05/04/2023
Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 21-årig fyr havde lånt penge af sin blot 18-årige kæreste, inden de gik fra hinanden. Kort efter fik kvinden besked om, at hendes ekskæreste var afgået ved døden. Det viste sig dog, at det ikke var sandt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kom som et kæmpechok for en kvinde, da hun gik ind på en restaurant og så sin tidligere kæreste, som ellers burde ligge i en grav.

En kvinde ved navn Rachel var 18 år, da hun begyndte at date en 21-årig fyr, som af lovmæssige årsager ikke kan nævnes ved navn.

Efter et par måneder inde i deres forhold, kom kæresten hjem fra en bytur, hvor han havde brækket sin hånd. Det gjorde, at han ikke kunne vedholde sit job som kok på den lokale pub, og han lånte derfor omkring 5.000 kroner af Rachel til at klare sig for.

Efter noget tid gik deres forhold i stykker, og Rachel modtog omkring 1.500 kroner af de penge, som han skyldte hende. Derefter hørte hun ikke et ord fra ham.

Hun blev i første omgang fortalt, at han var endt på en afvænningsklinik, men senere fik hun at vide fra fællesvenner, at hendes ekskæreste var gået bort. 

“Det lyder dumt, når man tænker tilbage på det, men jeg havde ingen grund til at stille spørgsmål til det. Hvis jeg ringede og fortalte, at din mor var død, ville du heller ikke bede om et dødscertifikat som det første,” fortæller hun til mediet Daily Mail.

Ifølge kvinden var det ekskærestens egen mor, der havde fortalt til deres fælles venner, at ekskæresten var blevet dræbt af en motorcykelbande, som han havde været i gæld til.

Så ham pludselig i live

To år efter det påståede dødsfald skulle Rachel ud at spise med en veninde. De valgte at tage på den restaurant, hvor broderen til den dræbte eks-kæreste arbejdede.

Da de ankom spurgte de en af tjenerne, om broderen var på arbejde, og de fik et kæmpe chok, da tjeneren svarede.

“Nej, men det er hans bror,” lød det fra tjeneren.

Rachel spurgte tjeneren om hun kunne få lov til at se ham, men da kom restaurantmanageren hurtigt hen til bordet og bad de to om at forlade stedet.

Den chokerede kvinde ringede efterfølgende til politiet, fordi hun gerne ville have resten af de penge, som den ‘døde’ ekskæreste skyldte hende, men betjenten fortalte, at de ikke kunne gøre noget, da det var hendes ord mod hans.

Ekskærestens mor kontaktede efterfølgende Rachel, og var rasende over, at hun havde lavet en ‘scene’ på restauranten, som resulterede i, at hendes søn havde mistet jobbet.

Rachel har ifølge Daily Mail set ekskæreste Rachel har ifølge Daily Mail set ekskæresten endnu en gang. Denne gang kom hun tæt nok på til at tale med ham, men han sagde, at han ikke kendte hende, og afviste alle beskyldninger om, at han skyldte penge til hende.