TV 2 løfter sløret: Her vender 'Bachelorette' tilbage

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

14/02/2025
Underholdning
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Foto: Lotta Lemche/TV 2
TV 2 har netop afsløret, hvornår seerne igen kan følge med, når roserne uddeles.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Romantiske realityformater har gennem årene haft en særlig plads i danskernes hjerter.

Programmer, hvor deltagere begiver sig ud på en rejse for at finde kærligheden, har vist sig at være en sikker succes, og TV 2 har for alvor fået et hit med 'Bachelorette'.

I den seneste sæson lykkedes det både Sofie og Lissa at finde kærligheden blandt de mange bejlere, og nu er det blevet to nye kvinders tur til at begive sig ud på eventyret.

TV 2 har netop afsløret, hvornår seerne igen kan følge med, når roserne uddeles, og hjerter enten smelter eller knuses.

I anledning af Valentinsdag har TV 2 annonceret premieredatoen for den tredje sæson af 'Bachelorette'.

Programmet får premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play tirsdag den 13. maj.

Showet, der har taget danskerne med storm, følger to kvinder, der gennem en række romantiske og udfordrende oplevelser skal finde deres eneste ene blandt en gruppe mænd, der konkurrerer om deres gunst.

Her er de nye "Bachelorettes"

I denne sæson er det 27-årige Emma Sofie Nielsen og 29-årige Mai Cermeño, der skal uddele roser og navigere i en intens jagt på den rette partner.

Mai, der er den ældste af de to, beskrives som en kvinde med begge ben solidt plantet på jorden.

Hun har en praktisk tilgang til livet, sliber selv sine gulve og mener, at hun kan bygge stort set alt med sine egne hænder.

Emma har til gengæld tilbragt en stor del af sit liv uden for Danmarks grænser.

I 16 år har hun boet i New Zealand, men nu er hun vendt hjem til København og er klar til at tage hul på et nyt kapitel, hvor kærligheden er i centrum.

Du kan se de to 'Bachelorettes' herunder:

Foto: Jonathan Morgan/Steffen Røes/TV 2