Szhirley vil corona-kilone til livs: Så meget har hun taget på

Julie Møller

203 uger siden

|

27/01/2021
Underholdning
Foto: Jørgensen Jakob/Ritzau Scanpix
Foto: Jørgensen Jakob/Ritzau Scanpix
Det går ikke længere, fortæller sangerinden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er helt sikkert mange, der kan nikke genkendende til Szhirleys dilemma. De ekstra coronakilo, der er sneget sig på det seneste år, hvor hverdagen i den grad er blevet vendt op og ned.

Nu har sangerinden valgt at gøre noget ved det. Det fortæller hun i et opslag til sine over 94.000 følgere på Instagram.

“Jeg elsker at nyde og vil ikke frarøve mig selv den glæde. Men under Corona har jeg i gennemsnit bevæget mig UNDER 2 km dagligt,” skriver hun og afslører, at det kan ses på vægten.

“Og taget 9 kilo på! Det dur sgu ikke, når jeg tømmer skuffer og skabe for guf hver dag oveni. Så jeg er i gang med at finde balancen igen, og det går i den rigtige retning. Jeg løber ca. fire kilometer. Og det er jo allerede dobbelt så langt som mine CoronaKilometer ellers har strakt sig,” fortæller hun ærligt. 

Løbeture om morgenen 

Hun uddyber, at hun helst skal ud på sine løbeture fra morgenstunden af. Ellers kan undskyldninger og overspringshandlinger let komme i vejen. 

I skrivende stund har opslaget 75 kommentarer og over 2.500 likes. Der er mange, der hepper på Szhirley, der understreger, at hun ikke er og aldrig bliver en “træningsfanatiker”. Men hun kan mærke de positive effekter af at få bevæget sig. 

“Jeg er og bliver aldrig en træningsfanatiker, men jeg ved hvad endorfinerne gør for mit system, plus at jeg meget nemmere slipper afsted med at proppe alt det jeg elsker i løgneren,” slår hun fast.

Du kan se Szhirleys opslag herunder:

Foto: Instagram @Szhirleys