'Sygeplejeskolen' i strid modvind: "Kan de for pokker ikke ansætte et voksent menneske"

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

10/10/2024
Underholdning
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Det er ikke alle, som er vilde med TV 2-serien.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sjette sæson af 'Sygeplejeskolen' er godt i gang, og man kan vidst roligt sige, at serien er faldet i god jord hos danskerne.

Det kom derfor også som en velkommen nyhed, da det blev offentliggjort, at optagelserne til sæson syv var i kassen.

Men mens TV 2-serien begejstrer mange seere, har den også mødt kritik fra uventede kanter.

En af de skarpeste stemmer kommer fra seniorforsker hos Dansk Sprognævn, Marianne Rathje, der mener, at seriens sprogbrug trækker seerne ud af den ellers velkonstruerede tidslomme.

Sådan skrive Politiken ifølge B.T.

Marianne Rathje, som også er fast klummeskribent for Politiken, har fulgt med i den aktuelle sjette sæson af serien.

I sin klumme tager hun fat på, hvad hun ser som et gennemgående problem. Nemlig de sproglige anachronismer, der underminerer illusionen af at befinde sig i 1950’erne.

Troværdigheden går tabt

For Marianne Rathje er det ikke blot en detalje, men en essentiel del af seriens troværdighed, der går tabt, når karaktererne bruger udtryk, som først langt senere blev en del af det danske sprog.

Ifølge Marianne Rathje er det især de mange moderne vendinger og engelske udtryk, der skærer i ørerne på hende som seer.

Hun fremhæver ord som "all right" og andre udtryk, der slet ikke ville være blevet brugt i daglig tale på den tid.

Netop dette frustrerer sprogforskeren, som mener, at man nemt kunne have undgået dette: "Kan de for pokker ikke ansætte en sprogforsker eller i det mindste et voksent menneske over 30 år?," siger hun.

Selvom 'Sygeplejeskolen' har høstet ros for sit historiske setdesign og for sin skildring af kønsroller og samfundsnormer i 1950'erne, mener Marianne Rathje, at det er afgørende, at sproget også følger trop.