Frank fra 'Gift ved første blik' med intim afsløring: Så langt gik vi i soveværelset

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

10/10/2024
Underholdning
Foto: Snowman Productions
Foto: Snowman Productions
Frank svarer på spørgsmålet, som flere seere har undret sig over.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er i dag, at det sidste afsnit af 'Gift ved første blik' bliver sendt på DR.

I dagens afsnit er det blevet tid til, at deltagerne skal bestemme, om de har lyst til at forblive gift eller lade sig skille.

Som de fleste seere ved, er der allerede et par, som har ladet sig skille på nuværende tidspunkt.

Katrine og Nicolas tog beslutningen om at lade sig skille kort efter bryllupsrejsen, mens de andre par fortsat gav det forsøg.

LÆS IKKE VIDERE, HVIS DU IKKE VIL HAVE SPOILET AFTENENS AFSNIT

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Snowman Productions

I sidste uges afsnit blev det gjort klart, at der manglede en romantisk kemi mellem Lone og Lars.

De kom da også hurtigt til enighed, og i dagens afsnit kan vi se Lone og Lars søge om skilsmisse over Borger.dk.

Var en svær beslutning at tage

Det er tydeligt for enhver, at aftenens program er fyldt med følelser og bekymringer.

Alle parrene er bange for at tage den forkerte beslutning, og derfor forsøger alle deltagerne at mærke helt efter.

Da Anette og Frank blev stillet spørgsmålet, om de ville lade sig skille, var der nok en del danskere, som havde håbet på, at parret ville forblive gift.

Men sådan skulle det ikke være.

Både Anette og Frank var enige om, at deres ægteskab skulle stoppe her.

I løbet af deres rejse har det været tydeligt, at Anette og Frank somme tider talte forbi hinanden, hvilket medførte visse misforståelser.

Særligt Anette har været frustreret over, at Frank gentagende gange har nævnt, at hun ikke er hans typiske type udseendemæssigt.

Nu svarer Frank på spørgsmålet, alle har ventet på

Efter parrets beslutning om at lade sig skille har set dagens lys, er der flere seere, som har undret sig over, om det var det, der fik parret til at tage den endegyldige beslutning.

I podcasten 'Grebet af GVFB' bliver det diskuteret, hvorvidt Anette og Frank tog skridtet videre i soveværelset.

Det skriver SE og HØR.

En af podcastens gæster kan ikke dy sig og spørger Frank direkte, om parret gik hele vejen.

Til dette valgte Frank at svare ærligt, selvom hans datter Cecilie sad ved siden af ham i studiet.

"Jeg kan svare kort: Det var ikke det, der var problemet," siger Frank grinende.

Så selvom Franks generelle type har været et stort samtaleemne i programmet, så har der alligevel ikke manglet lyst til Anette i soveværelset.

Om resten af parrene vælger at forblive gift eller lade sig skille, kan ses i aften eller på DRTV.