Simon Talbot med stor nyhed: Fra 10. oktober bliver det muligt

Kamille Isaksen

10 uger siden

|

07/10/2024
Underholdning
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Det sker i foråret 2025.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der bliver skruet op for alt, når Simon Talbot i foråret 2025 og de næste mange måneder tager på tour med sit nyeste show ’EKSTRA EXTRA’.

Et show, der tager pusten fra dig, som et velplaceret jiu-jitsukvælertag, med lige dele refleksioner over karrierens ekstravagante momenter til hverdagens brutale benspænd.

Fra privatfly i USA til refluks i Solrød. Fra kimchi til kartoffelchips. Fra (endelig) at blive far i en tornado af dårlig sædkvalitet og fertilitetsbehandlinger, til at miste sin egen irske far i en sky af tobaksrøg og lunken Guinness.

Stemningen i Simons ’ad libitum’ bar er både sjov, hudløs ærlig, og der skænkes gavmildt ud – skal du have en EKSTRA med? 

Sådan skriver Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

I følge den populære komiker selv, bliver ’EKSTRA EXTRA’ det største, sjoveste og mest ambitiøse show nogensinde. ”Det bliver grandiost, spektakulært, sensationelt, pompøst og jah… EKSTRA” siger Simon med sin sædvanlige energi, ”… ekstra sjovt!

Turnéen kommer rundt i hele landet i løbet af foråret 2025 og slutter af med shows i syv af Danmarks største arenaer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Live Nation Denmark

Simon har sat sig for at skabe et show, hvor alt fra de små venues på Danmarksturnéen op til de gigantiske arenaer får ALT, hvad den kan trække på effekter og ambitionsniveau.

’Showet skal være så Extra, at vi presser hvert spillested til præcist, hvad det kan trække. Vi snakker musik, pyro, laser, røg og stunts…Derfor har jeg allieret mig med de bedste i branchen til at føre den ambition ud i livet. De har nemlig opnået nok, til at de kan risikere at skulle gå på pension, når vi er kommet til at sætte ild til Royal Arena’ siger Simon. 

Blandt de kapaciteter som Simon har allieret sig med, er instruktør Heinrich Christensen, der har et utal af succesfulde teater- og musicalforestillinger på samvittigheden. Bl.a. Kim Larsen musicalen Midt om Natten og Det Kongelige Teaters Billy Elliot – The Musical.

Scenografien til EKSTRA EXTRA er skabt af den Reumertvindende scenograf Benjamin la Cour, der bl.a. har stået bag populære kæmpesucceser som Klokkeren fra Notre Dame - The Musical, Chicago og Cirkusrevyen.

Billetsalget starter torsdag d. 10. oktober 2024 kl. 10.00.