Pludselig ringede DR-stjernens telefon - så fik hun et tilbud, hun ikke kunne sige nej til

Kamille Isaksen

6 timer siden

|

13/01/2025
Underholdning
Foto: Shutterstock
DR-stjernen har netop delt en stor nyhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når VM i herrehåndbold 2025 fløjtes i gang i Herning, bliver det ikke kun stjernerne på banen, der repræsenterer Danmark.

Blandt de stolte ambassadører for mesterskabet er Michella Meier-Morsi, der er kendt fra DR-serien "Tillykke, I skal have trillinger".

DR-stjernen deler den store nyhed på Instagram, hvor hun begejstret kan fortælle, at hun nu får mulighed for at være en del af den sport, der har betydet så meget for hende siden barndommen.

Michella Meier-Morsis kærlighed til håndbold begyndte allerede i barndommen, hvor hun drømte om at spille for det danske landshold.

En alvorlig knæskade satte dog en brat stopper for de ambitioner, men passionen for sporten forsvandt aldrig.

Da DanskHåndbold for nylig ringede med spørgsmålet: "Vil du være ambassadør for VM i herrehåndbold 2025?", var svaret et klart og begejstret ja.

I et opslag på Instagram fortæller Michella, hvor meget håndbolden har betydet for hende gennem hele livet – og hvorfor den nye titel føles som en barndomsdrøm, der endelig bliver opfyldt.

Glæder hele familien

Håndboldglæden er i dag ikke kun Michellas egen. Hun har formået at bringe hele familien med ind i sin sportsbegejstring.

I sit opslag beskriver hun, hvordan hun fra starten af forholdet med sin mand Mark gjorde det klart, at "tre uger i januar er hellige", og at håndboldmesterskaberne har en særlig plads i hendes kalender.

I dag er det dog ikke længere kun Michella, der tæller minutterne til kampstart. Mark følger med på sidelinjen, og parrets børn har også udviklet en spirende interesse for sporten.

"I sommer var pigernes store drøm at få et foto med Mikkel Hansen. Det lykkedes!!! I år drømmer både pigerne og drengene om et billede med Mathias Gidsel," fortæller hun videre.

Selvom Michella aldrig nåede at stå på banen iført den rød-hvide trøje, er hendes nye rolle som VM-ambassadør noget, hun ser som en stor ære.

I de kommende uger planlægger Michella at deltage aktivt i festlighederne omkring mesterskabet i Herning sammen med sin familie.

Hun glæder sig til stemningen i hallen, duften af harpiks og forhåbentlig en lang række danske sejre.

Du kan se hele opslaget her: