Nettet morer sig kongeligt over dronning Margrethe: Se hende efterabe en fræk abe

Morten Larsen

430 uger siden

|

22/09/2016
Underholdning
Foto: Facebook.com
Foto: Facebook.com
Dronningen gav smagsprøver på sine store talegaver, da hun med levende mimik skulle fortælle om den uartige abe, der opførte sig meget underligt, hvis den fandt ud af, at folk gik med gebis.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dronning Margrethe er kendt for at give smagsprøver på sine royale talegaver, når hun lader sig interviewe til fjernsynet.

De majestætiske fortælleevner kom tydeligt til udtryk, da DR for nogle år siden bragte dokumentarserien 'Kongehuset indefra', og siden da har den 78-årige monark ved flere lejligheder skabt sprogblomster i tossekassen.

I forbindelse med den nye udstilling 'Fra Kongehusets gemmer' har Dronning Margrethe ladet sig interviewe af TV 2, og i et videoklip kan man se dronningen fortælle om en abe ved navn Monkey.

Dronning Margrethes levende fortælling om den frække abe vækker nu glæde og begejstring på Facebook, hvor det er blevet afspillet over 290.000 gange.

- Denne her abe, som hed Monkey, var en meget uartig lille abe, lyder det indledningsvis i Dronning Margrethes anekdote om den lodne fyr, der havde tilhørt Margrethes farmor, dronning Alexandrine.

I tv-klippet forklarer dronningen, at Monkey ikke kunne lide folk med gebis.

 

 

Synet af folk med gebis var noget, der kunne få den lille abe til at lave en særlig grimasse og lyd, og i klippet kan man se, hvordan dronningen 'efteraber' Monkeys adfærd i nærheden af folk med kunstige tænder.

I kommentarfeltet til videoen er der masser af rosende ord til Dronning Margrethe og den levende mimik i genoplivningen af den gamle fortælling om aben.

- Vores dronning er bare for skøn. Elsker og høre hende fortælle, skriver en bruger i kommentarfeltet.

- En ganske særlig dronning. Hvor er det dog dejligt, at hun gang på gang tør vise hvilket pragtfuldt menneske, hun også er, lyder det begejstret fra en anden kvinde.

Se klippet her: