Mads Mikkelsen afslører overraskende løn: Så meget tjente han

Kamille Isaksen

46 uger siden

|

30/01/2024
Underholdning
Foto: Fred Duval / Shutterstock.com
Det er nok ikke en løn, som ville være gået i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I dag er Mads Mikkelsen en af Danmarks mest anerkendte skuespillere, men hans vej til stjernestatus var alt andet end forudbestemt. Selvom hans CV i dag består af mange store roller i både danske og internationale film, så startede hans karriere under helt usædvanlige omstændigheder, langt fra de glamourøse Hollywood-studier.

Det afslører han i et interview med mediet The New Yorker

I begyndelsen af sin karriere fik Mads Mikkelsen pludselig en noget anderledes mulighed. Da Nicolas Winding Refn skulle caste til sin film "Pusher", var hans intention ikke at bruge professionelle skuespillere. "Nick ønskede oprindeligt ikke at caste nogen skuespillere, fordi han ikke ville have skuespillere i sine film. Han ville udelukkende have folk fra gaden," fortæller Mads Mikkelsen.

Det var castingdirektørens forslag om at inkludere nogle få skuespillere, hvortil hun fortalte, at der var nogle ovre på teaterskolen, som skillede sig ud - og det var så her, at Mads Mikkelsen kom ind i billedet.

Selvom Mads Mikkelsen nok får sine roller godt betalt i dag, så var det ikke tilfældet ved denne film. For sin rolle i "Pusher" modtog Mads Mikkelsen en beskeden kompensation: "Men jeg fik en cykel for at lave den film. En billig cykel. Det var lønnen!" siger han med et grin. Hertil tilføjede han, at han endda havde forhandlet meget hårdt med producenten om, hvorvidt han kunne få lov at få en børnestol bagpå, men svaret var nej. 

Den dag i dag kan Mads Mikkelsen og Nicolas Winding Refn stadig grine over episoden, og den løn som Mads Mikkelsen endte med at gå med til. En løn, som nok ikke ville gå i dag.