Luksusfælden: Kenneth faldt om på grund af hans massive gæld

Henrik Rothenbücher

275 uger siden

|

17/09/2019
Underholdning
Foto: TV3
Foto: TV3
Kenneth har store økonomiske problemer. Faktisk så store, at han endte med at falde om på grund af det. Nu skal Luskusfældens eksperter se, om de kan hjælpe Kenneth tilbage på rette spor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er blevet tirsdag og dermed tid til en ny omgang Luksusfælden. Denne gang skal eksperterne et smut til Korsør, hvor de skal mødes med den 42-årige Kenneth.

Kenneth virker som en god far, der gerne vil gøre alt for sine børn, men til gengæld så har han ikke det fjerneste styr på økonomien. Det viser sig allerede i starten af programmet, da Kenneth har købt tablets til sine børn og en PlayStation til sig selv, umiddelbart efter sin tilmelding til programmet.

De ‘dumme’ økonomiske beslutninger fra Kenneth, har påvirket ham i sådan en grad, at han var tæt på at miste livet. Han faldt nemlig pludselig om. 

Lægerne troede i første omgang, at Kenneth havde fået sig en blodprop, men det viste sig at være stress, stress over den endeløse gæld, som han har ophobet i de sidste 12 år.

I de 12 år har Kenneth ikke betalt til sin gæld, så den er vokset, men også til langt mere end Kenneth og hans veninde nogensinde havde drømt om. 

Da eksperterne afslører hans gæld, står der i første omgang 660.000 kroner, og det får næsten Kenneth til at smile, for han er overrasket over, at det ikke er højere. Veninden er lige så overrasket, da hun forventede det samme.

Pludselig sprænger eksperterne en bombe, da de placerer et 1-tal foran beløbet, og dermed lyder Kenneths samlede gæld på 1.6 millioner kroner.

“Hvad!” udbryder Kenneth, inden han lader tårerne løbe og efterfølgende bryder sammen.

Eksperterne fortæller, at den største del af Kenneths gæld kommer fra en tvangsauktion, og så det faktum, at han flytter ufatteligt meget. Bare på ganske kort tid, er Kenneth flyttet tre gange mellem næsten identiske lejligheder i det samme område. Alt sammen for at flygte for sin gæld.

Om eksperterne kan hjælpe Kenneth, det vil du finde ud af i aften klokken 20.00, når Luksusfælden bliver sendt på Tv3.