Luksusfælden er tilbage: 23-årige Nicolai formår at chokere eksperterne med sin ludomani - 45.000 kroner på et bet

Henrik Rothenbücher

277 uger siden

|

27/08/2019
Luksusfældens eksperter skal hjælpe den 23-årige ludomand, Jacob, der spiller for 23.000 kroner om måneden. Det bliver en hård opgave, da de aldrig har set så vildt et beløb i programmet levetid før.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilbage i april skulle Luksusfældens-værter hjælpe Jacob fra Vejle med at få styr på sin økonomi. Det var det sidste afsnit i sæson 22 af Luksusfælden, men i aften vender programmet tilbage på tv3, hvor der er premiere på 23. sæson.

Denne gang kommer Luksusfældens værter på en stor opgave, når de skal hjem til den 23-årige Nicolai fra Helsinge, der har et stort spilleproblem. Et hjem har Nicolaj næsten ikke engang, han bor nemlig i en campingvogn i sin vens have, fordi han har spillet alle sine penge op.

Nicolaj er nemlig ludoman, og han låner penge af venner, familie og kviklåns-selskaber, så han kan financiere den afhængighed, han har til spil.

Den 23-årige Nicolai spiller hver eneste dag, og i introen til aftenens program, fortæller han om, hvad det største beløb han har spillet for på en gang, har været.

“Det vildeste bet jeg har lavet, var på min vens bettingkonto, og der spillede jeg 45.000 kroner,” lyder det fra Nicolai, der følger op med, at han i den periode tabte 85.000 kroner på fire dage.

Bruger 23.000 kroner om måneden på spil

I aftenens udgave af Luksusfælden skal Nicolai også se på sit budget, og hverken han eller søsteren kan holde tårerne tilbage, når de kigger på diverseposten, som løber op i et enormt beløb.

“12, 13, 14, 15, 16,” lyder det fra Nicolai, der fortsætter med at tælle helt op til 24.000, mens han og søsteren Christina bryder ud i gråd.

“24.800 kr,” lyder det fra eksperten, mens Nicolai bryder ind “Jeg har det af helvedes til. Jeg er fuld af skam,”

“Jeg vidste godt, at det var mange penge, men det der er satme mange penge, synes jeg,” siger Christina om sin brors vilde beløb. 

Den rutinerede Luksusfælden-ekspert, Carsten Linnemann er noget chokeret over at se det beløb, som Nicola har på sin diversepost. Så højt et beløb har eksperten nemlig aldrig set i de 23. sæsoner, som programmet har kørt.

“Der er ingen tvivl om, at der på årsbasis ligger 300.000 kroner på diverseposten. Jeg kan ikke mindes, at jeg tidligere i Luksusfælden har set en så vild en diversepost. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at størstedelen af det der er gået til spil. Langt størstedelen. 23.000 kroner,” fortæller Carsten Linnemann, mens Jacob supplerer op.

“Jeg er jo en forbandet idiot,”

Resten af programmet kan du se i aften, når det løber over skærmen på tv3 klokken 20:00