Linse Kessler med overraskende afsløring: Så få penge bruger hun om dagen

Kamille Isaksen

28 uger siden

|

10/06/2024
Underholdning
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Det er ikke plads til meget sjov i Linses budget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man har fulgt med i det populære TV-program “Familien fra Bryggen”, er man godt klar over, at Linse ikke altid har haft en masse penge på lommen. 

Dette ændrede sig dog, da hun blev en fast del af det danske mediebillede. Her kunne seerne følge med i, at Linse fik lavet det ene skønhedsindgreb efter det andet, mens hun kørte rundt i sin store Mercedes. Derudover kunne man se, at hendes forretninger, herunder “All dogs are angels", gik fremragende. 

På trods af dette viser det sig nu, at Linse Kessler ikke har en masse penge at leve for den dag i dag. 

Linse Kessler, der har været kendt for sin ekstravagante livsstil, står nu overfor en helt ny økonomisk virkelighed. I det seneste afsnit af 'Linse & Vlado - På kanten' deler hun åbenhjertigt ud af sine økonomiske udfordringer og den drastiske livsændring, hun har gennemgået.

Linse, der tidligere har tjent betydelige summer hver måned, har i de senere år måttet tilpasse sig en langt mere beskeden indkomst. En stor skattegæld har været en af de primære årsager til hendes økonomiske nedtur. Hun fortæller, at hun heldigvis har fået afviklet denne gæld fuldstændigt, og for første gang nogensinde har hun fået penge tilbage i skat - hele 32.000 kroner.

Et nyt budget

Nu lever Linse for blot 161 kroner om dagen, svarende til knap 5000 kroner om måneden. Dette er en markant forskel fra hendes tidligere indtægter, og hun beskriver sin nye livsstil som en lærerig oplevelse: "Jeg har sat mig selv på stramt budget, og det har jeg aldrig prøvet før, og det er en gave. Jeg ser jo positivt på tingene. Jeg har 161 kroner om dagen," forklarer hun.

Trods de økonomiske stramninger, ser Linse den nye situation som en mulighed for personlig vækst og læring. Hun indrømmer, at hendes tidligere forhold til penge ikke altid har været fornuftigt, og at hun ofte brugte penge for at dulme dårlig samvittighed, især da hendes datter Geggo var lille. Hertil fortæller Linse afslutttende, at hun havde været flad, hvis hun ikke havde lavet denne livsændring.

Du kan lytte til hele afsnittet af 'Linse & Vlado - På kanten' ved at klikke her.