Kæmpe drama i Vild med Dans: Bliv væk Umut!

Henrik Rothenbücher

264 uger siden

|

29/11/2019
Underholdning
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Det er ved at være et par uger siden, at Umut Sakarya valgte at trække sig fra Vild med Dans. I aften er der finale, men der kommer ikke til at være et gensyn med Umut, og det er der en særlig grund til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I aften er der finale i det populære tv-program ‘Vild med Dans’ og tre dansepar har mulighed for at vinde programmet.

I finalen er der tradition for, at de tidligere deltagere vender tilbage og danser en fælles dans, og rigtig mange tv-seere havde set frem til, at kendiskokken Umut Sakarya ville vende tilbage.

Kokken valgte at trække sig fra programmet, selvom han var elsket af rigtig mange tv-seere, men desværre også hadet af mange, der sendte ham grusomme beskeder på de sociale medier.

Jenna vil ikke danse med ham

Hans exit fra programmet har dog haft stor betydning, særligt for hans dansepartner Jenna Bagge, som han ikke havde konsulteret med sin beslutning, inden han trak sig fra programmet.

Lige netop den beslutning har fået betydning for aftenens finale, da Jenna Bagge ifølge Se&Hør simpelthen har nægtet at ville danse med Umut.

“Efter han forlod showet uden at vende det med hende først, nægter hun simpelt hen at danse med ham i finalen. Det vil hun ikke stå model til,” lyder det ifølge Se&Hørs kilder.

Det lader dog heller ikke til, at der havde været den store interesse fra Umuts side. Han har nemlig fået en invitation fra Tv2 til at komme og være publikummer til programmet, men den invitation har han valgt at takke nej til ifølge Tv2s underholdningschef Thomas Richardt Strøbech.