Advarsel: Disse bilister går politiet målrettet efter

Henrik Rothenbücher

264 uger siden

|

28/11/2019
112
Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk
Pr. 28. november startede politiet en stor målrettet indsats. De er ude på at fange en farlig type bilister, og de fortsætter til og med 2. juledag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er nu ganske få dage til december begynder, men folk har allerede taget hul på deres julefrokoster rundt omkring. Lige præcis det, er en af grundene til, at det danske politiet i fællesskab med det fælleseuropæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL vil være på vejene i løbet af november og december.

Politiet på tværs af de europæiske lande starter nemlig en fælles indsats pr. dags dato den 28. november, og den fortsætter helt indtil den 26. december.

Det er dog ikke alle dage, at man kan forvente at støde på politiet, de vælger nemlig at komme ud i deres målrettede kontroller de dage, hvor der afholdes flest julefrokoster. 

Det betyder med andre ord, at de primært vil holde øje torsdage, fredage og lørdage samt 1. og 2. juledag.

Jagter spritbilister

Politiet vil i disse indsatser være særligt opmærksomme på spirituskørsel, da det juletiden netop er forbundet med meget alkohol, og det sker desværre ofte, at folk sætter sig bag rattet, selvom de ikke burde.

Ifølge Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, så blev de afholdt en lignende kontrol sidste år, og her blev i alt 360 bilister sigtet for spirituskørsel, mens 397 blev sigtet for at være påvirket af narkotika eller medicin under kørslen.

Der blev registreret 78 ulykker, hvor alkohol havde været involveret.

“Spirituskørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader sig selv eller andre,” fortæller Christian Berthelsen, der er politiassistent hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Råd til at stoppe en spritbilist

Rigspolitiet kommer også med et par gode råd til, hvordan du kan være med til at hjælpe folk, der har tænkt sig at køre i bil, mens de er alkoholpåvirket.

  • Fortæl ham eller hende, at du har det skidt med, at han/hun kører.

  • Forsøg at tale ham/hende fra at køre, og tag evt. bilnøglerne.

  • Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden.

  • Ring efter en taxa, og lån evt. ham/hende penge til taxaen.

  • Tilbyd en overnatning.

  • Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.

  • Hvis han/hun alligevel kører, så kontakt politiet på tlf.: 114.