Gik helt galt, da kvinde fik filler i kæbelinjen: Fik et chok, da hun så resultatet

Henrik Rothenbücher

85 uger siden

|

06/04/2023
Underholdning
Foto:TikTok
Foto:TikTok
En 24-årig kvinde besluttede at få filler i kæbelinjen, så hun kunne 'føle sig bedre tilpas med sit udseende'. Resultatet var dog slet ikke, som hun havde forventet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En australsk kvinde har delt en video på det sociale medie TikTok, hvori hun fortæller, at hun har fået filler i sin kæbelinje, da hun ønskede at få det bedre med sit udseende.

I samme video viser kvinden, der hedder Jodie, også resultatet af behandlingen. Her ses det tydeligt, at det ikke gik helt, som hun havde regnet med. Det skriver New York Post.

Jodie fortæller, at det hele startede fint, men kort tid efter at have fået injektionerne, begyndte hendes ansigt at svulme op.

"POV: Du får filler i kæbelinjen for at få det bedre med dig selv," skriver hun hen over sin video, hvor hun også viser et billede af sig selv.

"Ender med at ødelægge mit liv," har hun desuden skrevet som teksten til videoen på det sociale medie.

Foto: TikTok

På ganske kort tid er hendes video endt med at gå viralt. Den har nemlig fået mere end 1,3 millioner visninger, siden hun delte den på den populære platform.

I kommentarfeltet er der flere brugere, der har givet udtryk for, at de er chokerede over at se resultatet. Hertil er der også en række personer, der har valgt at dele deres egne oplevelser med kosmetiske indgreb.

"Det skal nok blive okay. vær stærk. De har ramt en nerve eller noget. Det er ikke overfyldt. Det ordner sig," er der en bruger, der har kommenteret i håbet om at berolige hende.

"Det skete også for mig! Det er ikke det værd. Måneder senere fik jeg en dårlig reaktion," lød det fra en anden bruger.

"Wow! Det ser ud til, at du har ondt. Håber alt er bedre nu," er der en tredje person, der har skrevet.

Foto: TikTok

"Det samme skete for mig. Men på begge sider. De forsøgte sig med at sige, at jeg var allergisk over for produktet. Faldt ned igen med det samme, da jeg fik antibiotika," skrev en fjerde.

Senere har Jodie givet en opfølgning i kommentarfeltet på videoen, hvor hun skriver, at 'det tog omkring 10 dage, før det forsvandt helt'. Hun skrev også, at hun havde svært ved at spise i op mod syv dage.

I opfølgende video har Jodie vist, hvordan hun ser ud nu. Her svarer hun på en kommentar fra en følger, der spørger, om hendes ansigt ser normalt ud igen.

"Ja, det gør det. Så vi er tilbage det normale," siger Jodie i videoen, hvor hun også viser sit slanke ansigt frem.