Genialt trick: Din vaskemaskine er garanteret møgbeskidt

Jakob A. Overgaard

255 uger siden

|

01/02/2020
Det er meningen, at vaskemaskinerne skal vaske vores tøj, men ofte er maskinerne selv så beskidte, at det næsten er ulækkert at vaske sit tøj i dem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et nyt rengøringstip for vaskemaskiner bølger hen over Facebook. Her er mange i chok over, hvor ulækre deres vaskemaskiner er, når de iværksætter et simpelt rengøringstrick for at få en funklende ren vaskemaskine.

Der er mange offentliggjorte billeder i Facebook-gruppen Mums Who Clean, der viser, hvordan man bruger en opvaskemaskinetablet til at fjerne snavsen i maskinerne. Herefter deles der billeder af resultaterne. 

En kvinde skrev forfærdet efter hun gennemførte rengøringstippet, at hun var oprørt over alt det skidt, vaskemaskinen havde opsamlet. Skidtet viser sig primært ved at farve det vand, som vaskemaskinerne udskiller, til helt mudderbrunt under rengøringsprocessen. 

Tricket er helt simpelt, nemlig at smide en til fire tablets ind i vaskemaskinen og herefter starte en varmvandsvask uden tøj. Resultatet efterfølgende er en funklende ren vaskemaskine og nogle liter brunt vand i afløbet.

Ved at bruge opvasketabletterne i stedet for almindeligt rengøringsmiddel til vaskemaskiner, bliver selv mindre snavspartikler opløst og det er med til lettere at fjerne pletter.

Tricket blev opdaget af en kvinde, der overførte vaskemaskinens vand til en spand for at undersøge vandet efter hun havde renset vaskemaskinen. Til sin forfærdelse opdagede hun, at vandet blev helt  brunt og konkluderede derfor at vaskemaskinerne er møgbeskidte.