Stephanie 'Geggo' Salvarli har været en del af mediernes rampelys, siden hendes familie trådte frem i TV-serien 'Familien fra Bryggen'.
Serien gav danskerne et ærligt indblik i familiens liv, hvor ikke mange detaljer blev holdt private.
Selvom programmet ikke længere kører, har danskerne stadig mulighed for at følge Geggo og hendes mand, Cengiz Salvarli, gennem TV-programmet 'Langt fra Bryggen' og deres podcast 'Helt ærligt'.
I det nyeste afsnit af podcasten blev der talt åbent om problemer i parforholdet.
I denne uges afsnit af 'Helt ærligt' havde Stephanie og Cengiz besøg af parterapeut og sexolog Amanda Lagoni, som også er vært på podcasten 'Voksenkærlighed'.
Her fik parret en session i parterapi for åben mikrofon, hvor de delte deres uenigheder og frustrationer.
Sådan skriver HER&NU.
Stephanie lagde ikke skjul på de ting, at der er en del små ting, der kan irritere hende grænseløst i hverdagen.
"Der er både de der småting, som han gør, som kan irritere mig grænseløst, som jeg godt ved er ligegyldige. Som at hans telefon vælter eller sådan en speciel jakke, han nogle gange tager på, når vi optager podcast, så lyden irriterer mig i mine ører, eller når han spiser gulerod i sengen, og jeg får lyst til at sparke ham i hovedet, så det er en ting," sagde hun med et grin.
Men det er ikke kun småting, der har skabt udfordringer i parrets forhold.
Det har været et reelt problem
Parret kunne nemlig afsløre, at det ikke kun var små ligegyldige ting, der havde skabt problemer i deres forhold.
Geggo forklarer, at det har været et reelt problem i deres forhold, at Cengiz ikke taler lige så meget, som hun selv gør.
"For eksempel snakker han ikke lige så meget som mig, og det har været et reelt problem i vores forhold," fortalte Geggo ærligt.
Parret var enige om, at forskellene i deres kommunikationsstil har skabt udfordringer, og Amanda Lagoni forklarede, at det ofte handler om forskellige behov.
Hun understregede, at der ikke var noget, der var forkert, men at forskellige behov kan skabe udfordringer i et parforhold.
Du kan høre hele afsnittet på Podimo.