Efter skilsmissebombe: Janni Rees nye opslag vækker opsigt

Kamille Isaksen

17 uger siden

|

21/08/2024
Underholdning
Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Janni Ree spilder ikke tiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2013 fandt Karsten og Janni Ree sammen, og to år senere, i 2015, blev de gift ved en ceremoni på Rudersdal Rådhus.

Nu ser det imidlertid ud til, at deres ægteskab er ved at nå sin afslutning.

Efter 11 års samliv, heraf ni som ægtepar, er kærligheden mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue kølnet.

Ifølge Ekstra Bladet, som afslørede nyheden i går, er parret nu på vej mod skilsmisse.

"Jeg kan bekræfte, at jeg har bedt Karsten om skilsmisse," udtalte Janni, og forklarede, at beslutningen ikke var kommet ud af det blå, men har været undervejs i nogen tid.

Allerede den 9. juli i år afleverede Janni et brev til Karsten, hvor hun udtrykte sit ønske om at afslutte ægteskabet.

Ifølge SE og HØR har rigmanden efterfølgende indgivet en ansøgning om skilsmisse.

Midt i dramaet har den tidligere forsidefrue nu lavet et opslag på LinkedIn, som vækker opsigt.

Heraf fremgår det nemlig, at hun søger nye udfordringer og arbejde. Over for Ekstra Bladet uddyber hun, at det ikke er noget bestemt job, hun søger:

"Jeg er ved at søge nye udfordringer. Lige nu er jeg på LinkedIn, fordi der er alle. Jeg har ikke været der før. Men jeg tænkte, jeg ville kaste mig ud i det. Når der lukker sig en dør, så åbnes der nogle nye - er det ikke sådan, man siger?," siger hun.

Janni fortæller videre, at hun sidenhen har fået et hav af henvendelser, hvorfor meget tyder på, at hun ikke får problemer med at finde noget nyt at lave.

Selvom den tidligere forsidefrue er kendt for at være meget åben omkring privatlivet, er der visse ting i forhold til skilsmissen hun ikke vil ind på.

Derudover ønsker hun heller ikke at svare på Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt hun søger job for at få penge til at forsørge sig selv, nu hvor hun ikke har tag over hovedet:

"Det vil jeg helst ikke svare på. Men det er da noget derhen af. Jeg ved jo ikke, hvad der sker i næste måned, så nu må jeg se, hvad der kommer. Det ser i hvert fald ikke ud til, at jeg får noget fra ham," siger hun.