Efter irriterende bøde: Anders Lund Madsen opdager parkeringsvagternes pinlige brøler

Sol Stoffregen

422 uger siden

|

17/11/2016
Underholdning
Anders Lund Madsen. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto.
Anders Lund Madsen. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto.
Mon ikke der er to p-vagter med meget røde ører lige nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går, onsdag havde journalisten Anders Lund Madsen, som især er kendt for 'Det Nye Talkshow’ på DR og radioprogrammet ‘De sorte spejdere’ på P3, en oplevelse, der har fået ham til tasterne.  

Den 53-årige kendis havde parkeret sin bil ved DR-byen i Ørestad i København i går og fik en bøde af to parkeringsvagter fra Qpark, fordi han ikke havde en gyldig billet. Men da Anders Lund Madsen stod med bøden i hånden, opdagede han, at p-vagterne selv havde parkeret et lettere upassende sted.

Deres bil holdt nemlig på en handicapplads. 

Lettere irriteret over at alle tilsyneladende ikke behøver at følge reglerne, tog tv-værten et billede af p-vagternes parkering ved DR-Byen. Billedet delte han på sin Instagramprofil med ordene:

- Gutterne fra Qpark parkerer på handicapplads, så de ikke skal gå så satans langt for at give mig en bøde. For at holde uden gyldig parkeringshjemmel i de 10 minutter, det tog mig at finde net inde i DR, så jeg kunne forlænge min p-afgift. Javelja.

Anders Lund Madsens opslag på Instagram fandt åbenbart vej til Q-Parks direktør, Alex Pedersen, der er alt andet end tilfreds med sine to medarbejdere, der har fået en påtale for den ulovlige parkering i arbejdstiden.

- Der er ikke noget, der hedder dobbeltmoral, og vi skal selvfølgelig følge de samme regler som alle andre - det er jo ikke i orden, og det er slet ikke til diskussion, siger Alex Pedersen til Ekstra Bladet.

Ifølge direktøren har Q-Park ingen ansatte, der er handicappede, og derfor er han ked af at have ansatte, der ikke har forstået reglerne om handicapparkering, som både kræver et handicap og handicapskilt. 

Se opslaget her - Anders Lund Madsen har valgt at sløre p-vagternes ansigter: 

Foto: Instagram.