Efter chokerende fyring: Nu afslører TV 2 ny vært

Nicolai Busekist

45 uger siden

|

08/02/2024
Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kom som et stort chok for mange, da der blev meldt ud om fyringen. Nu har TV 2 endelig fundet en afløser til rollen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I oktober sidste år blev det afsløret, at TV 2 havde besluttet at sige farvel til Rasmus Staghøj. Det var den kendte vært, der selv stod frem og fortalte, at han havde fået en fyreseddel i hånden.

Siden da har der været spekuleret i, hvem der skulle tage over for ham. Det er der nu kommet styr på, da TV 2 har fundet ham, der skal overtage Staghøjs rolle. Det betyder, at det fremover bliver ham, som seerne kan følge i AftenTour, som kører under hele Tour de France. 

Ifølge John Jäger, der er kanalens chefredaktør for cykling, er der ikke tale om et helt nyt ansigt. Derimod bliver det en af kanalens velkendte ansigter, fortæller han til B.T.

Her fortæller han, at det er Michael Stærke, der har fået æren af at tage over efter Staghøj, når der til sommer bliver kørt Tour de France igen.

"Michael Stærke overtager tjansen som AftenTour-vært. Han har lavet masser af cykelsport for os gennem mange år, dækket et hav af løb, herunder Touren," siger han til B.T.

"Reporterne til løbet bliver de samme. Sanne Jakobsen, Kasper Højstrup og Lars Fink."

Ifølge Jäger er der ikke planer om at skifte Søren Reedtz ud til sommer. Det betyder, at han kommer til at fortsætte som vært på de udsendelser, der sendes rundt om selve løbet. Det vil sige, at han også kommer til at være med i studiet umiddelbart efter en etape.

Desuden kommer TV 2 igen til at bruge Christian Moberg, Emil Vinjebo og Lars Bak som eksperter. Ikke nok med det, så er det også kendte navne, der kommer til at stå for kommenteringen i år. Denne opgave går nemlig primært til Dennis Ritter og Rolf Sørensen.