DR-par skulle giftes - men nu har det taget en uventet drejning

Nicolai Busekist

16 uger siden

|

04/08/2024
Underholdning
Foto: Shutterstock
De to DR-kendisser havde planer om at afholde et stort bryllup, men nu har det hele taget en uventet drejning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er ingen tvivl om, at det er noget helt særligt at skulle afholde en bryllupsfest. Det er en dag, hvor man fejrer kærligheden med alle dem, man holder af. Men det er også en dag, der kan byde på en del stress og angst, da det hele helst skal spille.

DR-parret Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen havde store planer for deres kommende bryllupsfest, hvor der var inviteret intet mindre end 250 gæster.

Derfor så det ud til, at det hele var fryd og gammen fra 'Gift ved første blik'-parret, men nu har det taget en uventet drejning. I et opslag på det sociale medie Instagram afslører Jeanette Lagoni, at de har truffet en stor beslutning om at sætte deres bryllupsplaner på pause.

I opslaget på det sociale medie, hvor hun har næsten 31.000 følgere, uddyber hun deres beslutning om at holde igen med deres store bryllupsfest.

"Vi har haft et vildt år med tv-programmet, nye oplevelser, salg af lejlighed, flytning, nye bekendtskaber osv. Det er simpelthen gået for stærkt, så vi har besluttet at et bryllup godt kan vente," skriver hun i sit opslag, og fortsætter:

"Vi har både følt os lidt stresset over at skulle holde en kæmpe fest, samt indset at der er flere af hinandens gæster, vi ikke kender endnu."

Jeanette Lagoni sørger også for, at der ikke er nogen tvivl om, at hun og Michael Ewald Hansen bestemt ikke er gået fra hinanden. Derimod er det faktisk det modsatte, der er årsagen til, at de har udskudt festen. De ønsker nemlig bare at kunne 'nyde hinanden' for en stund.

"Vi er allerede gift, så vores forhold er uændret, men vi føler behov for at kunne trække vejret og bare nyde hinanden og sommeren/efteråret, uden presset om en kæmpe fest lige om hjørnet," lyder det fra den ene halvdel af 'Gift ved første blik'-parret.

I og med, at Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen mødte hinanden i DR-programmet 'Gift ved første blik', er de selvsagt blevet gift. Det skete i september sidste år, hvor de deltog i det populære program.