Efter 6 års pause: Nu vender profileret DR-vært tilbage i nyt program

Nicolai Busekist

20 uger siden

|

02/08/2024
Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er seks år siden, at hun sidst har været på skærmen i et program på DR. Nu vender hun tilbage som vært på et nyt program på DR2.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2018 traf journalist Tine Gøtzsche en stor beslutning. Hun valgte at forlade sin arbejdsplads hos DR, hvor hun havde været ansat i 22 år. Dengang meddelte hun, at hun i stedet ville forsøge sig med en karriere som selvstændig.

Det har kastet en række forskellige opgaver af sig siden 2018. Blandt andet har han hun været hyret som moderator og ordstyrer i forskellige anledninger. Men nu er den 57-årige journalist klar til at vende tilbage til skærmen.

Til de mange danskere, der har savnet at se Tine Gøtzsche på skærmen, er der derfor gode nyheder. Hun bliver nemlig vært på det kommende program 'Den tid på ugen', der efter planen får premiere på DR2 og DRTV den 19. september 

"Nyt ugentligt debatformat, hvor Tine Gøtzsche forsøger at styre en debat om tidsaktuelle emner og tendenser med et panel af forskellige karakterer, som ikke altid er lige normale," skriver DR i sin programomtale.

Det er ikke et format, der er helt fremmed for Tine Gøtzsch, da hun tidligere har været vært på 'Deadline' på DR2. Hertil var hun i mange år også vært på TV Avisen, ligesom hun har været vært på det tidligere aktualitetsprogram 'DR2 Udland' samt på 'Profilen'.

Det er ikke første gang, at hun vender tilbage til sin tidligere arbejdsplads. Det er dog første gang, at hun bliver vært på et nyt program. I 2022 var hun vært på Danmarks Indsamling, mens hun sidste år fungerede som vært på DR's Juleshow sammen med skuespiller Rasmus Botoft.

Desuden har hun også været et smut forbi konkurrenten, da hun har deltaget i programmet 'Forræder' på TV 2. Ifølge Ritzau indbragte dette program hende to priser som henholdsvis 'Årets Hotteste Kvinde' og 'Årets Bedste Bemærkning' til årets Reality Awards.