Man skal efterhånden et stykke tid tilbage, før det populære program ‘Lægens Bord’ rullede over skærmen.
Men nu vender den gamle kending tilbage på DR.
Det bliver dog i et nyt format, at programmet skal forsøge at stikke snuden frem. DR løfter nemlig sløret for, at det vender tilbage som en ny podcast.
Det bliver igen læge og journalist Peter Qvortrup Geisling, der bliver vært på podcasten. Her skal han sammen med en række eksperter gøre lytterne klogere på advarselstegn, som kroppen sender i tilfælde af sygdom.
Derfor er det bestemt ikke overraskende, at de otte planlagte programmer, hver især kommer til at handle om en særlig sundhedsproblematik.
Man kan på mange måder sige, at læge og journalisten har en masse med i rygsækken, da han også var vært på det tidligere program.
Det var nemlig helt tilbage i 1997, at Peter Qvortrup Geisling for første gang tonede frem ud i danskernes stuer.
Programmet lukkede og slukkede i 2005, og først under coronapandemien blev det taget op.
Nu bliver det så i lyduniverset, at TV-lægen skal brilliere.
Første program løber af stablen i dag den 11. november på DR Lyd og P1.