Disney afslører udgivelsesdagen for opfølgeren til 'Freaky Friday'

Henrik Rothenbücher

6 uger siden

|

11/10/2024
Underholdning
Foto: Disney
Foto: Disney
Lindsay Lohan vender tilbage 22 år efter, at hun indspillede Freaky Friday. Denne gang bliver det endnu mere freaky.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Disney har endelig afsløret premieredatoen for den længe ventede opfølger til "Freaky Friday". Og hold nu fast, for den 8. august 2025 bliver det tid til at opleve "Freakier Friday" - for ja, det er åbenbart muligt at blive endnu mere freaky.

Lindsay Lohan og Jamie Lee Curtis vender tilbage til deres roller fra 2003-klassikeren, klar til at give os endnu en omgang kropsbytte-kaos. Men bare rolig, de har taget forstærkning med i form af Manny Jacinto og Julia Butters

Instruktørstolen er denne gang besat af Nisha Gantra, som tidligere har stået bag "Late Night" med Mindy Kaling og Emma Thompson.

Fans på sociale medier er nærmest ved at gå ud af deres gode skind af begejstring.

En kommenterer: "Den reboot vi fortjener!" Ja, for hvem har ikke ligget søvnløs og tænkt på, hvordan det mon går med mor-datter-bytteriet anno 2025?

Lindsay Lohan har i et interview med Good Morning America lovet, at det bliver "meget freakiere end man forventer".

Den 8. august 2025 bliver det tid til at finde ud af, om det virkelig kan blive freakiere end sidst. Og husk: Hvis din teenager pludselig begynder at opføre sig som en midaldrende kvinde (eller omvendt), så er det måske bare Disney, der laver feltundersøgelser til deres næste sequel.