Christopher vender tilbage: Får hovedrollen i ny Netflix-nyhed

Kamille Isaksen

16 uger siden

|

28/08/2024
Underholdning
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Lasse Lagoni/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Filmen 'A Beautiful Life' var et hit, og nu vender popsangeren tilbage på skærmen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste år tog Christopher sine første skridt som skuespiller i Netflix-filmen 'A Beautiful Life', hvor han spillede hovedrollen som den musikalske fisker Elliot.

Filmen blev en international succes, med placeringer i top 10 i mere end 60 lande, og i top 3 i 40 af dem.

'A Beautiful Life' endte også blev et springbræt for Christophers internationale karriere, som har resulteret i hans udenlandske turnéer.

Denne succes har nu banet vejen for et nyt og anderledes samarbejde mellem Christopher og Netflix, men denne gang bevæger han sig væk fra fiktionen og ind i virkelighedens verden.

Netflix har annonceret, at de i samarbejde med Christopher er i gang med at producere en dokumentar med titlen 'A Beautiful Real Life'.

Denne nyhed blev præsenteret under den årlige Copenhagen TV Festival af Netflix' vicepræsident for nordisk indhold, Jenny Stjernströmer Björk.

Sådan skriver Soundvenue.

Dokumentaren vil give seerne et indblik i Christophers liv, hvor vi følger ham, mens han navigerer i sin karriere og personlige liv, herunder hans debut som skuespiller i 'A Beautiful Life'.

Selvom detaljer om dokumentaren stadig er sparsomme, har Soundvenue rapporteret, at det kommende projekt vil bringe os tættere på Christophers hverdag og de udfordringer, han møder.

Et klip, der blev vist på festivalen, afslørede blandt andet de frustrationer, som opstår mellem Christopher og hans hustru, Cecilie ‘Cillemouse’ Haugaard, hvilket indikerer, at dokumentaren vil vise et mere råt og ærligt billede af deres liv.

For Christopher og hustruen, som tidligere har udforsket temaet perfekthedskultur gennem bogen 'Instagrim', bliver dette måske en mulighed for at vise, hvordan livet bag kameraet virkelig ser ud – uden filter og med alle dets skarpe kanter.

Dokumentaren 'A Beautiful Real Life' forventes at blive tilgængelig på Netflix i 2025.