Blod og tårer i ‘Robinson’-klip: Min finger er røget af!

Nicolai H

16 uger siden

|

28/08/2024
Underholdning
Foto: Janus Nielsen/Viaplay Group
Foto: Janus Nielsen/Viaplay Group
Traileren for den kommende sæson af ‘Robinson Ekspeditionen’ er kommet ud - og den viser skræmmende billeder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når 'Robinson Ekspeditionen' endnu en gang vender tilbage til skærmen, kan seerne forvente en sæson, der presser deltagerne til det yderste – og lidt til.

Årets ekspedition, der har premiere den 2. september, lover ikke bare intense udfordringer, men også en helt ny dynamik, der vil sætte både fysikken og psyken på prøve.

Viaplay har netop offentliggjort et sammenklip fra den kommende sæson, som Her&Nu har fået adgang til, og det er tydeligt, at dette år ikke er for de sarte sjæle.

Marc Ciano, en af årets deltagere og kendt fra realityverdenen, illustrerer fint, hvor hård ekspeditionen kan være.

"Min finger, mand, den er røget af," skriger han i smerte, mens blodet drypper fra hans hænder.

Nye boller på suppen

Årets udgave af Robinson byder på flere nye twists, der vil få selv de mest erfarne overlevere til at ryste i bukserne.

Hvor der tidligere har været to hold som kæmpede mod hinanden, er feltet i år udvidet til hele fire hold. Det nyt tiltag vil uden tvivl skabe mere kaos, flere alliancer og en ekstra dosis drama, når deltagerne kæmper for at overleve både hinanden og de barske omgivelser.

Optagelserne er igen lagt i Malaysia, men denne gang på en helt ny ø, som virkelig lever op til betegnelsen 'øde ø'.

Deltagerne står ikke kun over for hinanden, men også over for naturens raseri. Vejret i årets ekspedition er ekstremt, og det mærkes tydeligt i klippet, hvor Jakob Kjeldbjerg må træde til for at hjælpe de hårdt prøvede deltagere.

"Vejret i årets ekspedition er ekstremt. Så når jeg ser flere af jer, der lider, så er jeg nødt til at gøre noget ved det," siger han med en alvorlig mine.

Med blod, sved, tårer og måske endda en mistet finger i spillet, er der lagt op til en sæson, som seerne sent vil glemme.

Så spænd sikkerhedsbæltet – for denne gang bliver Robinson en vild tur.

SÆT I GANG!