Chok: Favoritpar trækker sig fra X Factor

Henrik Rothenbücher

236 uger siden

|

05/05/2020
Underholdning
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Når X Factor vender tilbage den 15. maj, bliver konkurrencen mindre. Et par har nemlig valgt at trække sig.

Dagens topnyheder

X Factor vender tilbage igen den 15. maj efter en længere coronapause. Når programmet vender tilbage, bliver det dog med en mindre deltagerfelt, da en af bookmakernes store favoritter har valgt at trække sig.

TV2 skriver, at Ankerstjernes duo, ‘Magnus og Aksel’ har valgt at trække sig fra programmet. En beslutning de selv har taget.

På grund af coronakrisen er X Factor blevet skubbet mere end en måned længere end planlagt, og det betyder, at de kommende live shows kommer til at karambolere med Aksels studentereksamen.

Valget stod derfor mellem eksamen eller X Factor, og her valgte Aksel førstnævnte.

“Jeg ville ønske, jeg kunne fortsætte i 'X Factor' og samtidig tage min eksamen, så det har virkelig været en svær beslutning. Men det kan ikke lade sig gøre at gennemføre begge ting samtidig, så jeg må vælge at gøre det færdigt, som jeg har knoklet med i tre år,” fortæller Aksel til TV2.

'De var meant to be'

De to drenges mentor i programmet, Ankerstjerne, står dermed kun tilbage med en enkelt deltager inden det sidste liveshow før finalen. Han begræder tabet af de to unge drenge, som han kalder ‘meant to be’

“Magnus og Aksel føltes jo som om, at de var meant to be. Det hele gik op i en højere enhed med dem. De var to solister, da jeg satte dem sammen, men de var en enhed, da de stod der foran hele Danmark i liveshows. Derfor er det også en noget amputeret følelse ikke at måtte følge historien til dørs,” lyder det fra Ankerstjerne.

Magnus har ligeledes udtalt sig til TV2, hvor han fortæller, at han er ked af, at de ikke kommer til at følge X Factor til dørs.

Der resterer nu fem deltager i X Factor. Thomas Blachman har fortsat alle sine tre deltagere: Alma Agger, Emil Wismann, Mathilde Caffey. Ankerstjerne står tilbage med Smokey Eyes mens Oh Land har Illona som sin sidste deltager.