Amalie Szigethy var klar i spyttet: Nu svarer TV 2 på stikpille

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

20/11/2024
Underholdning
Foto: Presse-fotos.dk / Shutterstock
Foto: Presse-fotos.dk / Shutterstock
Nu svarer TV 2.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er lagt op til et brag af en finale, når dette års deltagere i 'Vild med dans' inden længe sætter deres sidste trin på dansegulvet.

'Vild med dans' er kendt for både sit drama og sit festlige show, og dette år er ingen undtagelse.

Fra uge til uge har kendte ansigter fra hele Danmark været blandt publikum, klar til at heppe på deltagerne og opleve den intense konkurrence på tæt hold.

Blandt de mange prominente gæster til semifinalen var Amalie Szigethy, der har fået opmærksomhed for sin åbenhjertige udtalelse om sit store ønske om at deltage i programmet.

Det er dog hendes påstand om at være blevet afvist af TV 2, der nu skaber debat.

Under semifinalen åbnede Amalie Szigethy op om sin drøm om at blive en del af det populære danseprogram.

For den tidligere 'Paradise Hotel'-deltager er ønsket om at deltage i 'Vild med dans' længe blevet næret, men ifølge hende er det blevet mødt med en kold skulder fra TV 2.

Sådan skriver SE og HØR.

"Jeg har jo altid sagt, at jeg rigtig gerne ville være med, men jeg har altid fået at vide, at det er fordi, de ikke vil have realitystjerner ind i showet," udtalte Amalie Szigethy til den fremmødte presse efter lørdagens program.

Den 33-årige mor til to undrer sig over dette, især fordi flere tidligere realitydeltagere har medvirket i programmet. Hun nævnte blandt andet Philip May fra den aktuelle sæson og Mette Sommer, der dansede med sidste år.

TV 2 afviser påstanden

Amalie Szigethys udmelding har fået TV 2 til at reagere.

Ifølge programredaktør Mads Elias Højbjerg Ravn er der ingen hold i, at realitystjerners baggrund skulle være en hindring for deltagelse i programmet.

"Det er skønt, at så mange ønsker at være med i "Vild med Dans". Deltagerne udvælges dog gennem en lukket proces og kan ikke selv tilmelde sig, og mig bekendt har TV 2 aldrig afvist eller udtalt sig om specifikke personer i sammenhæng med deres erhverv," udtalte redaktøren i et skriftligt svar til mediet.

Han understreger desuden, at TV 2 som udgangspunkt ikke udtaler sig om personer, der ikke medvirker i programmet, men udelukkende om de deltagere, der er en del af sæsonen.