Siden årtusindskiftet har 'Årgang 0' været en af Danmarks mest ikoniske dokumentarserier.
Programmet fulgte fire børn fra fødslen og ind i voksenlivet, mens et helt land kiggede med.
Nu, 25 år efter starten, er serien tilgængelig på TV 2 Play og bliver genudsendt på TV 2 Echo.
Men mens mange danskere ser tilbage på barndommen med nostalgiske briller, har en af de mest kendte deltagere, Rachel Ellebye, endnu ikke haft tid til at gense sin egen opvækst på skærmen.
I et interview med HER&NU fortæller Rachel, at hun simpelthen har haft for travlt til at kaste sig over serien.
"Jeg har haft supertravlt med studiet på det seneste, så jeg har faktisk slet ikke fået fulgt med," siger hun.
Rachel er i dag i gang med en kandidatuddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation og har derfor haft andre ting at fokusere på end at se tilbage på sin tv-opvækst.
Hun udelukker dog ikke, at hun en dag vil tage et kig på serien.
Tilbage på skærmen
Selvom 'Årgang 0' bliver genudsendt i skrivende stund, og danskerne kan se tilbage på Rachels opvækst, så er det ikke længe siden, at Rachel selv har været aktuel på skærmen.
Rachel medvirkede nemlig i den seneste sæson af 'Vild med dans', hvor hun dansede med Thomas Evers Poulsen.
Selvom det ikke blev til en førsteplads, så fik Rachel opfyldt en af sine største drømme - nemlig at danse på det ikoniske dansegulv.
For dem, der har lyst til at se eller gense, 'Årgang 0' kan det findes på TV 2 Play.