Detaljerne har været få: Nu løfter Sussi Nielsen sløret for deres bryllupsplaner

Kamille Isaksen

1 dag siden

|

10/02/2025
Underholdning
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix
Selvom detaljerne har været få, kan Sussi nu løfte sløret for deres bryllupsplaner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var en tid, hvor man ikke kunne sige "Sussi" uden også at sige "Leo".

I årtier var de et ikonisk makkerpar på den danske musikscene, men den tid er forbi.

Efter Leo Nielsens død har Sussi ikke blot rejst sig fra sorgen, men også fundet kærligheden på ny.

Nu står hun over for et nyt stort kapitel, nemlig et bryllup med sin udkårne, Steen Nørholm Hansen.

Sussi og Steen mødte hinanden i maj 2023, og der gik ikke længe, før forholdet udviklede sig til mere end blot venskabelig hygge.

Kærligheden slog rod, og allerede samme sommer kom forlovelsesringen på fingeren.

Selvom detaljerne har været få, kan Sussi nu løfte sløret for deres bryllupsplaner.

Sådan skriver SE og HØR.

Et år efter deres første date i Løkken siger de ja til hinanden – og fejringen bliver alt andet end traditionel.

Vielse et helt særligt sted

Når brylluppet finder sted den 24. maj 2025, bliver det med hjemmebanefordel. Parret har nemlig valgt at lade vielsen finde sted på gården i Saltum, hvor Sussi bor.

Præsten kommer derfor ud på gården, og indtil videre er planen, at vielsen skal foregå på møddingen.

Efter vielsen rykker festlighederne videre til Sdr. Saltum Forsamlingshus, hvor 70 gæster samles til en aften fyldt med mad, musik og minder i skabelsen.

Menuen er allerede fastlagt, og når sulten er stillet, bliver dansegulvet gjort klar.

Musikalsk underholdning leveres af ingen ringere end Sussis egne bandkammerater, Kim og Thomas fra 'Sussi og drengene'.

Når festen ebber ud, vender det nygifte par tilbage til gården, hvor de overnatter. Selvom bryllupsrejsen ikke er fastlagt endnu, drømmer de om en romantisk tur til Paris, når tiden er til det.