Årets 10 mest omtalte nyheder: Nummer to på listen vil nok overraske dig

Jakob A. Overgaard

207 uger siden

|

01/01/2021
Underholdning
Foto:Shutterstock
Foto:Shutterstock
De mest populære artikler på sociale medier i 2020 er nu opgjort. Det er overraskende, at så mange medier finder vej til toplisten, som tæller ikke mindre end ni forskellige websites, hvor det ene site måske ikke kan klassificeres som et decideret nyhedssite.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er siden Storyboard.news, der samler interaktioner på Facebook og løbende opdaterer, hvilke artikler, der læses og kommenteres mest på.

Selvom 2020 har stået i coronavirussens tegn, så er det ikke kun coronavirus, der har sneget sig ind på listen over de mest populære artikler i løbet af året. Populariteten måles i 'engagement', der er et samlet tal for artiklens delinger, kommenteringer og likes.

På førstepladsen er TV2 med en artikel om skattelyselskaber. Har kunne man se, hvilke selskaber, der har hovedsæde i skattely. Det fik en masse internetkrigere op ad stolen og i gang i kommentatorsporet. I alt landede artiklen på en 'engagement' på 119.631.

På andenpladsen er det Rokokoposten, der fik Danmark til at grine over coronakrisen, selvom det faktisk slet ikke var sjovt. I deres største hit i 2020, kunne de konkludere, at en halv million danskere er klogere end sundhedsstyrelsen. Andenpladsen krævede i alt 108.043 interaktioner.

På tredjepladsen finder vi Folkeskolen.dk. Artiklen om at sænke ambitionsniveauet under coronakrisen fik man op på barrikaderne og debatlysten i gang. ikke alle var enige med forfatteren bag artiklen, men i hvert fald stødte langt de fleste på artiklen i løbet af marts måned. I alt opnåede artiklen en engagement på 106.958.

På fjerdepladsen var det BTs historie om, at WHO advarede mod Ibuprofen. Det viste sig senere at være lidt af en and, men artiklen blev delt og flittigt kommentaret. Ligesom andre medier fulgte trop og kastede samme nyhed ud i æteren. BT er forøvrigt det eneste medie med to artikler i top 10. Fjerdepladsen krævede 100.961 interaktioner.

På listens femteplads finder vi Danmarks Radio, der kunne fortælle om alle de danskere, der i coronakrisens begyndelse var på hastringstogt. Hamstringen fik sindene i kog og man skulle ikke tro, at danskerne kunne finde på at hamstre. For alle var tilsyneladende enige om, at vi ikke skulle hamstre. I hvert fald, når vi diskuterede det på Facebook. Noget andet var, hvad der skete i butikkerne. I alt fik artiklen 95.157 interaktioner.

På sjettepladsen var det Kristeligt Dagblads historie om, at Tyrkiet ville legitimere voldtægt, såfremt gernningsmanden giftede sig med offeret. Det fik gang i mange internetkrigere, og debatten tog måske endda overhånd flere steder. Det viste sig dog, at Kristeligt Dagblad havde været lige lovligt hurtige ude med artiklen. Det var tilsyneladende ikke rigtigt. Artiklen nåede 91.102 interaktioner.

På syvendepladsen landede det lille medie pov.international sig et lille viralt hit, da deres artikel om at en WHO-virusekspert ikke mente, vi skulle lukke samfundet ned. Artiklen fik 84.555 interaktioner og var i særklasse mediets største succes nogensinde, målt på interaktioner.

Ottendepladsen var en ren vindersag for MATAS, der besluttede sig for at betale hele lønkompensationen tilbage. Senere vandt MATAS igen, da kæden blev undtaget nedlukningerne i løbet af December måned. Derfor må de 83.494 interaktioner bare være en dråbe i havet i forhold til kædens samlede udbytte af 2020.

På niendepladsen finder vi en af vores egne historier. Danskernes krav til regeringen om at få feriepenge tilbagebetalt gik viralt og i alt 83.197 interaktioner fik altså Dagens til at opnå en top ti-placering. Siden fik danskerne en del af deres feriepenge retur, men feriepengene er stadig en sag, der interesserer danskerne.

På listens tiendeplads finder vi noget, som vel ikke kan klassificeres som en nyhed. Det er faktisk vare forsiden til Dating.dk... I alt har 73.577 danskere valgt at interagere med links eller opslag om Dating.dk-forsiden. Det er god markedsføring for Danmarks største datingside. Tillykke til dem.

Du kan se top 100 hos Storyboard.news, hvis du er interesseret i, hvilke nyheder danskerne har brugt mest tid på i løbet af 2020.