Zelenskyj med appel til Kina: Få Putin til at stoppe krigen

Mathias Nielsen

124 uger siden

|

04/08/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den ukrainske præsident har en klar appel til Kina og Xi Jinping.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ukraine har siden krigens begyndelse ytret sit ønske om at den hurtigst muligt skulle stoppe igen. Det forstår man godt, men den fortsætter desværre på snart sjette måned

. Langt de fleste lande i verden har officielt udmeldt, at man fordømmer invasionen og dermed tager afstand til Rusland. Et af de lande, som dog ikke har gjort det, er Kina. Kina har ikke taget nogens parti i krigen.

Kina er en stormagt både økonomisk og politisk og derfor ganske indflydelsesrig. Det vil Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, nu udnytte.

I et interview med Hongkong-mediet South China Morning Post opfordrer Zelenskyj den asiatiske stat til at bruge sin politiske og økonomiske indflydelse overfor Rusland til at gøre en ende på krigen.

- Det er en magtfuld stat. Det er en magtfuld økonomi. Så Kina kan påvirke Rusland politisk og økonomisk. Kina er også et permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, siger præsidenten i interviewet, der varede 40 minutter og foregik over mediet Zoom ifølge Ritzau.

Interviewet er Zelenskyjs første interview med et asiatisk medie, siden Ukraine blev invaderet af Rusland 24. februar i år.

Zelenskyj siger i interviewet, at han gerne vil tale direkte med Kinas leder, Xi Jinping. Han fortæller, at han sidst talte med Xi Jinping for et års tid siden, og at Ukraine har bedt om at få lov til at tale med Xi Jinping om krigen i Ukraine. Det er dog ikke sket endnu.

Selv om Zelenskyj havde håbet, at Kina havde håndteret krigen på en anden måde, siger han, at han altid har håbet, at "forholdet mellem Ukraine og Kina bliver styrket og udvikles hvert år".

Præsidenten lægger heller ikke skjul på, at han ønsker, at Kina ændrer dets holdning til Rusland.