Vandt £115 millioner i 2019: Har allerede brugt mere end halvdelen på én bestemt ting

Henrik Rothenbücher

67 uger siden

|

08/09/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis man vinder én milliard kroner i Lotto, er det sandsynligt, at man ikke når at bruge alle pengene, før man er død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en tid hvor verdens rigeste personer har personlige formuer på mange hundrede milliarder dollars, kan man hurtigt komme til at undervurdere, hvor mange penge én milliard kroner rent faktisk er. 

Det er ni (!) nuller efter et-tallet og faktisk 100 gange mere, end hvad den gennemsnitlige dansker tjener på et helt liv. 

Man skal altså gøre sig umage, hvis man vil nå at bruge så mange penge, men det er tilsyneladende ikke noget problem for britiske Frances Connolly, som vandt £115.000.000 (én milliard kroner) i EuroMillions i 2019 og allerede har brugt mere end halvdelen af sin gevinst. 

Det skriver det britiske medie Ladbible.

Endnu vildere er det, at den enorme pengesum primært er blevet brugt på én bestemt ting, som hendes mand forsøger at få hende til at drosle lidt ned på. 

Man tror må̈ske, at det er på rejser, dyre biler, lækker mad eller lignende, men Connolly har faktisk brugt pengene på noget meget mere fornuftigt; nemlig velgørenhed. 

"Hvis du kan give til andre - uanset om det er tid eller penge - er det virkelig vigtigt, [at du gør det], det giver dig et 'buzz'. Det er vanedannende. Jeg er afhængig nu," har hun udtalt. 

Senest har den 55-årige tidligere lærer blandt andet doneret £5.000 (45.000 kroner) til indkøb af nødvendigheder til flygtninge fra Ukraine og brugt £50.000 (450.000 kroner) på at købe en autocamper til lokale velgører og igangsat velgørenhedsprojektet 'Local Heroes' (red. Lokale helte).

"Hvis du kan gøre gode ting for folk, som har fortjent det, hvorfor vil du så ikke bare gøre det? Det giver ikke mening for mig at have den slags penge og ikke bruge det til at gøre noget godt i verden," har Connolly forklaret. 

Hendes mand er med på ideen om at donere til velgørenhed, men synes at det har taget overhånd. Derfor er parret blevet enige om et budget, som Connolly må bruge på velgørenhed om året de næste 10 år. 

Ifølge hende selv tog det hende dog kun seks måneder at overskride det budget. 

"Han gav mig et årligt budget for velgørenhed. [...] Jeg har allerede brugt alle pengene. Det skulle have holdt til 2032," har hun udtalt.