Udover en utrolig luksuriøs indretning, en enorm indkørsel og et udendørs underholdningsområde, så medfølger der også et morsomt alternativ til en trappe, hvis man køber det 370 kvadratmeter store hus - nemlig en grøn rutsjebane. Det skriver The Sun.
Foto: Millbank Estate Agents
Den usædvanlige 'transportmulighed' mellem to af husets etager gør det perfekt for især børnefamilier eller store 'legebørn', som gerne vil bo i det store hus i byen Besthorpe i det sydøstlige England.
Den "ekseptionelle" ejendom har seks soveværelser, hele fem badeværelser og har adskillige sjove og fede detaljer, og huset kan derfor nemt rumme en stor og kreativ familie.
Foto: Millbank Estate Agents
I husets stueetage er der en imponerende hall, som fører ind til en rummelig lounge, som har en stor kamin og 5 meter brede dobbeltdøre, som leder ud til den smukke lukkede have, som har et stort terasseområde med en egetræs pavillion og et udendørs køkken.
Foto: Millbank Estate Agents
Ejendommen huser desuden et legerum, et stort bryggers, en brusekabine som fylder et helt rum og en stor garage.
Foto: Millbank Estate Agents
Ovenpå er der fire soveværelser, hvoraf to af dem har balkon. Der er desuden et rum kun til garderobe, som oven i købet har sit eget walk-in klædeskab.
Går man op på husets tredje sal, finder man de sidste to soveværelser og det femte badeværelse, og den øverste etage egner sig altså perfekt som teenage afdeling.
Foto: Millbank Estate Agents
Betyder en storslået entré også noget, så kan huset stadig være med, da gæster vil blive mødt af en stor dobbeltport som kan åbnes elektronisk, når de ankommer til ejendommen.
Porten fører gæsterne videre ind i en stor asfalteret indkørsel, hvor der i hvert fald er plads til, at der kan holde en hel del biler omgivet af smukke blomsterbede.
Som om det ikke var nok, så har huset også en masse fede detaljer såsom gulvvarme i hele huset, en indbygget vinkøler, et gyngestativ i haven og selvfølgelig den grønne rutsjebane, som - sammen med en trappe - forbinder husets stueetage med overetagen.
Huset er desuden helt nyt, da det blev bygget i 2020, og det er sat til salg for £900.000 (cirka otte millioner kroner), hvilket måske virker en anelse dyrt, men ifølge ejendomsmægleren, er det et "ekseptionelt familiehus," som ligger tæt på en af verdens dyreste byer - London.