Lige så længe, som der har været mennesker på Jorden, har 'normalen' været at danne par mand og kvinde imellem.
Homoseksualitet, hvor personer af samme køn har sex og danner par, har også eksisteret i tusindvis af år og var blandt andet udbredt i oldtidens Grækenland, men kun inden for de seneste årtier er det blevet socialt acceptabelt, og det er stadig forbudt i mange lande rundt om i verden.
Heldigvis er vi her i Danmark blevet meget bedre til at omfavne forskellige seksualiteter, og det er i dagens Danmark socialt acceptabelt at være alt fra hetero- eller homoseksuel til bi- eller aseksuel.
Nogle vil dog mene, at det på nogle punkter er gået for vidt, og 23-årige Sarah Rodo fra Tyskland er et eksempel på en person, som nogle vil mene, måske er gået lidt for vidt med sin seksualitet.
Uanset hvad man mener, kan de fleste nok blive enige om, at Sarah er i et rimelig bizart forhold, da hun er 'objectumseksuel' og lige nu er kærester med et fly.
Det skriver Ladbible.
Den unge tysker fra Dortmund har tidligere i sit liv datet mennesker, men har forklaret, at hun først har følt sig hel, da hun fandt sammen med Dicki, som flyet hedder.
Tidligere har hun blandt andet også været i et forhold med et 'ICE 3'-tog.

Sarah har tidligere været kærester med et ICE 3 eksprestog / Foto: Shutterstock
"Jeg har været tiltrukket af objekter, siden jeg var teenager - Jeg opdagede det først, da jeg var 14 år gammel. Før flyet var jeg sammen med ICE 3, som er et eksprestog," har Sarah forklaret og uddybet:
"Jeg har også haft to forhold med mænd, fordi jeg ikke var sikker på, hvad min seksualitet var, men jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke kan føle romantiske ting for personer - nu ved jeg, at min seksualitet er obejctumseksuel, og jeg står ved det."
"Jeg opdagede, at jeg ikke var tiltrukket af folk, da jeg ikke kunne lidt at nusse eller blive intime med dem i modsætning til med mine objekter, hvor jeg længes efter at nusse og være intim - det er det bedste sex, jeg nogensinde har haft!" har hun desuden udtalt.
Den unge tysker har ydermere forklaret, at en modeludgave af Dicki sover i hendes seng hver aften, og at hun bedst kan lide "hans ansigt, vinger og motor - det er så sexet, synes jeg."
Dicki er en Boeing 737 og Sarah har adskillige modeller af flyet for at holde savnet i skak, ligesom hun ofte køber flybilletter til den specifikke flytype for at komme tæt på 'ham'.
"Jeg forsøger at flyve så ofte som muligt og tager ud for at flyspotte i lufthavnen. Jeg tager en lille model med mig, når jeg forlader huset, så jeg føler, at jeg altid er sammen med ham. Nogle folk forstår ikke min kærlighed, men mine venner tog det pænt [...]," har hun forklaret og uddybet:
"Jeg blev straks forelsket og vil bare gerne være med ham hele tiden - han gør mig til den gladeste person."
Sarah håber, at hun en dag kan få lov at blive gift med Dicki.
"Jeg vil elske at gifte mig med ham mere end noget andet i verden, men det er forbudt i Tyskland," har hun således udtalt.
Billeder af Sarah og hendes kæreste kan ses ved at trykke her.