TV-stjerne anholdt

Mathias Busekist

191 uger siden

|

23/04/2021
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet har før haft ham anholdt, og nu har de været nødt til at rykke ud igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ifølge TMZ og Page Six, er Ronnie Ortix-Magro, den tidligere "Jersey Shore"-stjerne, blevet anholdt. 

Politiet i Los Angeles måtte få adskillige betjente til at rykke ud efter at være blevet tilkaldt til Ronnies hjem i millionbyen.

De skulle dog hurtigt have fået episoden afviklet. 

Ifølge de ovennævnte medier skulle det have medført, at Ronnie er blevet sigtet og anholdt for vold i hjemmet, men det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvad sigtelsen lyder på. 

Politiet har dog i forvejen kendskab til "Jersey Shore"-stjernen, da man før har haft ham anholdt. Han har blandt andet udsat kæresten Jen Harley for voldelige overfald, hvilket han tidligere er blevet dømt for. 

Det kan såmænd vise sig at få stor betydning for Ronnie, da han i øjeblikket er prøveløsladt. 

Ifølge TMZ befandt Jen Harley sig i Las Vegas, mens episoden skulle have fundet sted.

Ronnie og Jen har sammen en datter, Ariana, som befandt sig i hjemmet, da han blev anholdt. Jen skynder sig derfor hjem, så hun kan passe sin datter. 

Realitystjernens advokat har været ude at knytte nogle ord til sagen, hvor han siger følgende: 

"Vi har først nu modtaget anklagerne mod Ronnie, og vi har brug for mere tid til at undersøge sagen nærmere. Først her kan vi kommentere sagen," siger han ifølge TMZ. 

Parret, som har været sammen on and off i mange år, har begge anklaget hinanden for vold. Ronnie har blandt andet anklaget Jen for vold, da hun skulle have stukket ham i øjet med en eyeliner.