Tragedie i dansk ferieparadis: Endnu en turist fundet død

Kamille Isaksen

26 uger siden

|

17/06/2024
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er ikke det første tilfælde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man nævner ferieparadiset Grækenland, drømmer man sig hurtigt væk til de krystalblå strande og det varme vejr. 

Men selvom det ofte er positive ting, som man associerer med det danske ferieparadis, har Grækenland været ramt af en del tragedier den seneste tid. 

En amerikansk turist blev for nylig fundet død på den lille græske ø Mathraki. Ifølge lokale medier, citeret af nyhedsbureauet AP, blev mandens lig opdaget på en stenstrand i et afsidesliggende område. 

Det skriver B.T.

Fundet blev gjort af en anden turist, efter at amerikaneren havde været meldt savnet siden torsdag. Det var hans græsk-amerikanske ven, der først rapporterede ham savnet, efter han sidst blev set på en café i selskab med to kvinder.

Denne hændelse føjer sig til en række lignende tilfælde, hvor turister i Grækenland er blevet meldt savnet eller fundet døde efter vandreture i ekstrem varme. På den nærliggende ø Samos blev en 74-årig hollandsk mand fundet død af en drone fra brandvæsnet. Michael Mosley, som er en kendt britisk tv-vært, blev også fundet død tidligere på måneden efter flere dages eftersøgning. 

Den amerikanske turist blev fundet på øen Mathraki, som er en lille ø med kun 100 indbyggere. Øen er hovedsageligt dækket af skov og kun knap fire kvadratkilometer stor. 

Detaljerne om den amerikanske turists dødsårsag og identitet er endnu ikke offentliggjort, men sagen understreger de risici, der er forbundet med vandreture i ekstrem varme.

Vi, her på redaktionen, sender de varmeste tanker til familien og de pårørende i denne svære tid.