En bizar historie fra Hong Kong går i øjeblikket nettet rundt, efter det er kommet frem, at en 26-årig kvinde har haft et seksuelt forhold til sin 58-årige far. Det skriver britiske Mirror.
Forholdet startede i 2009, da kvinden var 19 år, og angiveligt skulle hun selv have lagt op til sex, da hun ikke brød sig om faderens forlovede.
Derfor håbede hun, at et seksuelt forhold til faderen kunne få ham på andre tanker, lyder datterens egen forklaring.
De to havde efterfølgende sex to gange, og én af gangene blev forholdet fotodokumenteret.
Disse beviser blev senere fundet af kvindes forfærdede bror, der skyndte sig at gå til politiet med materialet.
På dette tidspunkt vidste broderen ikke, at det seksuelle forhold var gensidigt, og derfor blev politiet straks involveret.
Siden har sagen kørt mod faderen og hans i dag 26-årige datter.
En psykisk evaluering af kvinden har vurderet, at ’datteren igennem barn- og ungdommen var blevet frarøvet sin mors kærlighed, og at det seksuelle forhold derfor var opstået ud fra en malplaceret og overdrevet hengivenhed til sin far.’
Både far og datter har siden erklæret sig skyldige i incest, men kvindens advokat har samtidig forklaret, at; ’denne sag er højst usædvanlig. Hun (datteren) tilbød at have sex, da hun håbede, at det ville få ham på andre tanker’.
Advokaten har også forklaret, at den 26-årige kvinde ønsker at påtage sig alt skyld, så hendes far går fri for straf.
Kvindens åbenlyst forstyrrede forhold til faderen har fået sagens dommer til at overvejer at give hende en nedsat straf. Dommeren har dog afvist af tildele faderen det samme.
Der forventes at falde dom i sagen 12. juni.