Man lærer hurtigt, hvor vigtigt det er, at man husker at have mundhygiejnen i orden, herunder ved at børste tænder to gange dagligt, bruge mundvask samt tandtråd.
Ovennævnte er noget, som langt de fleste kender til, men der findes såmænd også visse regler, som er knap så kendte, men lige så vigtige at følge.
Tandlæge Anna Peterson fortæller i en TikTok-video, som hun har lagt ud til sine 39.500 følgere, at det er uhyre vigtigt, at man husker at børste tænder, før man spiser sin morgenmad.
"Vidste du, at man altid skal huske at børste tænder, før man spiser morgenmad - aldrig efter."
Hun fortæller, at der er to faktorer, der spiller ind:
"Når man sidder til morgenmaden, bliver munden syrlig, og vælger man efterfølgende at børste tænder, vil man i stedet føre syren ind i tænderne, hvilket medfører, at emaljen slides væk," fortæller hun i videoen, hvorefter hun kommer med den anden begrundelse:
"Hvis man derimod børster tænder, inden man spiser, er tænderne beskyttet."
Foto: Instagram
Videoen tiltrak hurtigt opmærksomhed, da den hurtigt stod noteret for at have mere end 819.000 visninger, mens den også har fået 36.000 likes.
Kommentarfeltet er dog splittet, da flere skriver, at de ikke ønsker, at "deres mad skal gå til spilde", da det "ville komme til at smage af mint".
"Jeg har ikke lyst til, at min morgenmad skal smage af mint," skriver en bruger i kommentarfeltet.
"Hvorfor er der ikke nogen, der har foralt mig om dette?," tilføjer en anden