Supermarkedsansat med bøn til kunders ulækre vane: Stop det

Henrik Rothenbücher

68 uger siden

|

01/09/2023
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En supermarkedsansat har en bøn til kunderne om at droppe den ulækre vane.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En supermarkedsansat har opfordret kunder til at 'venligst at droppe' en ulækker vane, som hun ser på sit job hver eneste dag.

Kvinden, der har valgt at dele sin opfordring anonymt, har sagt, at hun er træt af at se kunder tage pengesedler eller Lotto-kuponer ud af pungen, for derefter at tage dem i munden. Det skriver Mirror.

Hun sagde, at der endda er kunder, der slikker på deres pengesedler, inden de bruger dem til at betale med. Nu har hun mistet sin tålmodighed med de kunder, der har den 'ulækre' vane.

Den kvindelige supermarkedsansatte synes, at det er utroligt uhygiejnisk, selvom det blot er i få sekunder. I nogle tilfælde har hun og andre ansatte følt sig tvunget til at afvise pengesedler fra kunder, fordi de var for 'fugtige'.

"Jeg arbejder i et supermarked. Hvorfor er nogle kunder vendt tilbage til den modbydelige vane fra inden pandemien med at holde penge og lottokuponer i munden? Eller slikke på dem med deres eget spyt," sagde hun.

"Jeg og mine kollegaer har nægtet at tage imod penge, og spurgt, om de har en anden seddel eller et kort. Med lottokuponerne har man 180 dage til at tjekke - så vi beder dem tjekke igen om nogle dage."

"Hvordan ville disse kunder reagere, hvis vi begyndte at putte penge og lottokuponer i munden på os selv, før vi afleverer dem? De vil reagere med rædsel og afsky."

"Så hvorfor synes kunderne, at det er okay, at de gør det her mod os? Hvis nogen kunder klager over dette og vil tale med en leder, vil mine ledere bakke os 100 procent op. Venligst drop denne modbydelige vane for altid."

En del af årsagen til, at hun gerne ser, at folk stopper med dette er, at hun er bekymret for, at det kan sprede coronavirus. Der er nemlig en lille risiko for, at virussen kan overføres via kontanter eller lottokuponer.

Ifølge Mirror er et nyligt studie blevet udført i Storbritannien, der fandt frem til, at der var 19 forskellige bakterier på en række britiske mønter samt pengesedler.

Dette omfattede blandt andet to potentielt livstruende bakterier: Staphylococcus aureus (MRSA) og Enterococcus faecium (VRE). Derudover blev den luftbårne bakterie Listeria også fundet.