Trist nyt for NORMAL

Henrik Rothenbücher

68 uger siden

|

01/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er ingen grund til jubel for NORMAL lige nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

NORMAL er havnet i fedtefadet.

Butikskæden, der sælger EU-importerede mærkevarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland og Frankrig, har nemlig fået en slem bøde.

NORMAL sikrede sig nemlig en sur smiley og en samlet bøde på 50.000 kroner, da Sundhedsstyrelsen kiggede forbi.

Det skriver B.T. via Horsens Folkeblad og RetailNews.

Den store bøde og den sure smiley skyldes to påbud, som Sundhedsstyrelsen måtte give butikskæden. 

De to påbud

Det første påbud drejer sig om, at NORMAL ikke havde styr på et utal af paller. Hele 500 paller med fødevarer kunne nemlig ikke spores, da Sundhedsstyrelsen aflagde et visit.

Påbud nummer to handler om, at eksterne lagre, som er tilknyttet kæden, ikke lever op til de krav, der er til et lager, der skal opbevare fødevarer. Her var der tale om et lager i Skive og Lille Gedved.

De to påbud har ført til to bøder på 30.000 og 20.000 kroner, og bøderne har Torben Mouritsen, der er administrerende direktør i Normal-kæden, været ude at kommentere på:

“Vi tager bøden til efterretning og har rettet op på de forhold. Vi bruger stadig eksterne lagre, men nu har vi styr på både deres godkendelse til opbevaring af fødevarer og sporbarhed. Vi har indført andre procedurer, og der er bragt helt orden i tingene”, siger han til RetailNews.

Butikskæden ejer mere end 500 butikker fordelt på de mange lande, de opererer i.