Supermarked ramt af rotter: Løb rundt blandt bagværk

Nicolai Busekist

129 uger siden

|

30/06/2022
Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En video af flere rotter, der løber rundt blandt bagværk i et supermarked, er gået viralt. Og nu har en rapport afsløret, at de fik adgang gennem loftet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En chokerende video, der viser rotter, der kravler rundt blandt bagværk i supermarkedet Sainsbury's, er gået viralt på de sociale medier.

En efterfølgende rapport, der er blevet udarbejdet af de britiske myndigheder, har afsløret, at rotterne har fået adgang til butikken via et beskadiget afløb og herefter gennem loftet.

Den ulækre video, der blevet optaget og delt af Anthony Mitson, gik viralt første gang sidste år. I videoen kan man se flere rotter, der løber rundt i en kurv med bagværk i supermarkedet i Islington i det nordlige London.

Rotterne blev set kravle hen over croissanter og springe op på metalhylder bag det åbne stativ, hvorefter de løb væk. Det skriver Daily Star.

Da videoen gik viralt første gang, forsikrede Sainsbury's deres kunder om, at de ville handle med det samme, og tilkalde nogen, der kunne løse problemet.

Foto: Instagram

Det medførte, at en gruppe inspektører blev kaldt ud til bygningen, hvor de foretog en undersøgelse af, hvordan supermarkedet blev ramt af rotter.

Det er nu blevet afsløret, at rotterne fik adgang til bageriet i supermarkedet via et rum mellem det indvendige tag og loftet i bygningen.

"Oversigten over det indsendte materiale viser, at der var løbende problemer med rotter i løbet af 2021. Især i forbindelse med de ydre områder samt bageri- og køleområderne," lød det i rapporten ifølge Metro.

"Mange af skadedyrsrapporterne anførte, at rengøring var påkrævet, og dette blev vedligeholdt med mellemrum."

"Der var også en række problemer med skadedyrsbekæmpelse identificeret af Rentokil, der så ud til at tage noget tid at reparere, hvilket sandsynligvis har bidraget til at give adgang til skadedyr."

"Den nyere rotteaktivitet blev identificeret af personalet i bagerområdet den 15. september, og igen blev påkrævet arbejde omkring kølere og loftsrum identificeret af Rentokil ved de efterfølgende besøg."

Foto: Instagram

Sainsbury's genåbnede butikken den 11. oktober, hvor de var overbeviste om, at situationen var blevet håndteret korrekt.

"Alle vores butikker har strenge skadedyrsbekæmpelses- og hygiejneprocesser. Disse var på plads i vores Essex Road-butik, og yderligere blev der tage øjeblikkelige skridt på tidspunktet for denne hændelse sidste år," siger en talsmand for Sainsbury's.

"Myndighederne bekræftede, at de var tilfredse med de skridt, der blev taget på det tidspunkt."