Stjal portræt af Churchill og erstattede det med en kopi: De ansatte opdagede det først flere måneder senere

Mathias Nielsen

121 uger siden

|

29/08/2022
Udland
Foto: Ullstein Bild/Ullstein Bild - Ullstein Bild/Ritzau Scanpix
Foto: Ullstein Bild/Ullstein Bild - Ullstein Bild/Ritzau Scanpix
Et meget kendt portræt af Winston Churchill blev stjålet for flere måneder siden, men personalet har først opdaget det nu.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der findes mange unikke kunstværker rundt om i verden. Mange af de helt store værker er enten at finde i private samlinger eller på prestigefyldte museer som for eksempel Louvre i Paris.

Enkelte værker kan også findes på eksklusive hoteller, og det er lige netop tilfældet på Fairmont Chateau Laurier Hotel i Ottawa, Canada. Her har man et unikt portræt af den tidligere premierminister i Storbritannien, Winston Churchill, hængende.

Eller, man har en kopi hængende. For hotellet gjorde sig i sidste uge nemlig den opdagelse, at det originale portræt er blevet stjålet. Efter en intern undersøgelse har hotellet fastslået, at fotografiet blev stjålet i slutningen af ​​2021 eller begyndelsen af ​​2022, altså for omkring otte måneder siden.

"Vi har været i stand til at indsnævre datoen mellem 25. december og 6. januar 2022," fortæller Geneviève Dumas, hotellets general manager, i et interview ifølge CTV News og tilføjer:

"Vi har et hul på et par dage, hvor byttet mellem det originale maleri og kopien rent faktisk fandt sted."

Det blev opdaget, da billedet af kopien ikke var hængt ordentligt op sammenlignet med de andre malerier i hotellets læsestue. Det fik personalet til at undersøge det nærmere. Planen er nu at forsøge at få det originale billede retur igen.

"Jeg vil oprigtigt spørge folk, om de ved noget, hører noget, har set noget, eller hvis nogen forsøger at sælge dig det billede, så fortæl os. Vi vil have dette billede tilbage. Det er meget vigtigt for os.”

Politiet i Ottawa efterforsker også sagen som tvveri.  Billedet er taget i december 1941 af fotografen Yousuf Karsh, som var en meget anerkendt og dygtig portrætfotograf. Billedet er Karshs mest kendte portræt.