Spansk politi laver verdenshistoriens største beslaglæggelse af marihuana

Mathias Nielsen

111 uger siden

|

06/11/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Guardia Civil har lavet en stor beslaglæggelse af marihuana ved at slå til på flere adresser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Spansk politi oplyser lørdag, at man har foretaget en meget stor beslaglæggelse af marihuana. Omkring 32 tons er det blevet til.

Værdien på gadeplan skulle angiveligt være 476 millioner kroner (64 millioner euro).

Beslaglæggelsen er den største i spansk og international historie, skriver Ritzau.

Politiet har foretaget beslaglæggelsen efter ransagninger af en række farme og produktionsanlæg forskellige steder i Spanien.

20 personer er undervejs blevet anholdt (ni mænd og 11 kvinder). Personerne er mellem 20 og 59 år.

- Guardia Civil har beslaglagt den hidtil største mængde indpakkede marihuana, som er fundet indtil videre, skriver Guardia Civil i en pressemeddelelse.

Det er cirka 1,1 million planter, som er beslaglagt.

Politiet siger, at banden bag fremstillingen af planterne pakkede dem og sendte dem til dele af Spanien, Holland, Tyskland og Belgien.

Der er foretaget anholdelser i byerne Toledo, Ciudad Real, Valencia og Asturias i sidste måned, men sagen er altså ført blevet offentliggjort lørdag.

Bemærk, at der er tale om marihuana. Der er nemlig mange forskellige former for cannabis. Ifølge DR, så er definitionen på de forskellige følgende:

Cannabis: Cannabis dækker over en plantefamilie, som indeholder tre forskellige arter (sativa, indica, ruderalis).

Cannabinoider: Dækker over de cirka 110 aktive stoffer, som findes i selve cannabis-planten, inklusiv THC og CBD. THC er det stof, der primært påvirker os.

Marihuana: Bruges ofte synonymt med hash, men er ikke det samme. Marihuana er de tørrede topskud og blade fra planten, som bliver nulret til pulver og blandes i tobakken. THC indholdet i marihuana er typisk mellem 3 og 10 procent.

Hash: Er en sort eller brun klump, der er lavet af en blanding af harpiks og topskud fra cannabisplanten. Det presses hårdt til og har ofte form som plader. Her er THC indholdet typisk 10-40 procent.

Skunk: Forædlede cannabis-planter, som indeholder 10-30 procent THC. Bruges på samme måde som marihuana.