Sonja brugte nødknappen under et elevatorstop: Kort efter modtog hun regning på 51.000 kroner

Emil Martesen

6 uger siden

|

07/11/2024
Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Kort efter modtog hun en regning på 51.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For nogle er det let som en leg, mens det for andre ikke er så ligetil at tage elevatoren.

Mange har nemlig frygten for at sidde fanget i en defekt elevator.

For Sonja, der har boet i en ældre ejendom i det sydlige Stockholm i 18 år, blev denne frygt til virkelighed, da ejendommens elevator satte sig fast for godt et år siden.

Selvom episoden er længe siden, så plager den hende ufrivilligt stadig i dag.

Det skriver HemHyra.

Sonja fortæller, hvordan hun sammen med en højgravid kvinde og en lille dreng pludselig blev standset midt i en rutine-tur med elevatoren.

Som de fleste andre ville have gjort kontaktede hun alarmnummeret i elevatoren og forklarede, at de sad fast.

Situationen blev dog hurtigt ubehagelig, da hjælpen lod vente på sig:

"Vi, der sad fanget i elevatoren, blev bange og bekymrede. Nogle skreg og ringede efter hjælp", siger hun.

Efter cirka en times venten blev dørene endelig åbnet af en person udefra, som havde hørt de nødstedtes råb.

Kort efter episoden tager sagen dog en uventet drejning for Sonja.

Pludselig modtog Sonja en chokerende regning fra boligselskabet på 79.162 svenske kroner for skader på elevatoren, svarende til knap 51.000 danske kroner.

Da hun kontaktede selskabet for at forklare, at hun intet havde med skaderne at gøre, fik hun blot svaret, at hun måtte betale, medmindre hun kunne udpege den skyldige:

"Men det ved jeg ikke, udover at det ikke var mig. Elevatordøren blev åbnet af nogen udefra", fortalte hun stålfast.

Sonjas afvisning af fakturaen førte til, at afsenderen Ikano Bostad sendte kravet videre til et inkassofirma, som efterfølgende øgede beløbet til 83.702,40 svenske kroner med renter og ekstra omkostninger.

Sagen vakte opsigt hos lejerforeningens advokat Jens Waldenström, som nu repræsenterer Sonja:

"Jeg opfordrede hende til at bestride kravet", lyder det fra ham til Hemhyra og tilføjer, at selskabet bør melde sagen til politiet, hvis de mener, der er tale om hærværk, eller tage sagen til civilret, hvor det kræves at dokumentere Sonjas skyld.