21-årige Ezra Maes var udstationeret i Slovakiet, da han bemærkede, at kampvognen, han sad i under en øvelse, der fandt sted om natten, rullede ned ad bakke.
"Jeg råbte til føreren, at han skulle bremse," siger Maes ifølge Forsvarsministeriet.
Procedurer blev iværksat, men det blev hurtigt klart, at intet ville kunne stoppe kampvognen, som nåede en hastighed på næsten 140 km/t. ned ad bakken
"Vi indså, at der ikke var noget, vi kunne gøre, så vi holdt bare fast," siger Maes.
De kørte ind i en dæmning, hvilket resulterede i, at Maes fløj afsted og fik sit ben fanget i et tandhjul.
Han sad dermed fast i maskineriet, men han tænkte udelukkende på, om resten af hans besætning var i sikkerhed.
"Jeg trak i mit ben, så hårdt jeg kunne, for at komme fri. Jeg mærkede en skarp flænge og troede, at jeg havde brækket benet, men da jeg kiggede ned, var mit ben helt væk."
Maes blødte kraftigt, men han tænkte fortsat klart, hvorfor han kom i tanke om, at han kunne bruge sit belte som årepresse.
"Det eneste, jeg kunne tænke på, var, at ingen vidste, at vi er hernede," fortsatte han.
"Enten stepper jeg op, og ellers dør vi."
Beltet var blevet strammet om benet, hvorefter han kaldte efter sin kammerat og bad ham om at låse op for sin telefon.
Men ikke nok med det, så fik han reddet to af sine kammerater ud af kampvognen, som var blevet såret.
Maes blev senere kørt på hospitalet, inden han blev fløjet til Landstuhl Regional Medical Center i Tyskland.
Lægerne var ikke i stand til at redde hans ben, men Maes tager det, lidt overraskende nok, med ophøjet ro.
