Søn fortæller mor, at han har en tvilling i skolen: Hun bryder sammen, da hun ser et billede af ham

Henrik Rothenbücher

122 uger siden

|

21/08/2022
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Da hun modtog et billede af sin søn og hans 'tvilling', brød hun ud i gråd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Britney Tankersleys søn, Myles, fortalte hende, at han gerne ville matche sin klassekammerat i forbindelse med skolens 'Tvillingedag', blev hun irriteret over, at han var kommet med anmodningen i sidste øjeblik.

Klokken var nemlig 20.00, og hun vidste ikke engang, hvem klassekammeraten var, eller havde hans mors telefonnummer. Dertil havde hun heller ikke noget matchende tøj til dem.

Det lykkedes hendes dog at finde frem til den anden drengs mor efter en times søgen, hvorefter hun tog med sin søn i Walmart for at købe skjorter til de to drenge.

Foto: Facebook

Her endte de med at købe ternede skjorter med teksten 'Future Leader' på. Disse skjorter blev valgt, fordi de var 'de eneste anstændige skjorter tilbage' i drengenes størrelse, ifølge Britney.

"Han blev ved og ved med, hvordan de så helt ens ud. 'Vi har begge brune øjne, vi har begge mørkt hår', og han var ubøjelig. Så jeg tog i Walmart og jeg er lidt irriteret. Det var lidt for sent. Jeg er for gammel til det her," sagde hun til Today.

Da hun havde sendt Myles afsted i skole den morgen, tog hun kontakt til hans lærer og bad vedkommende om at sende et billede af Myles og hans tvilling, hvis det kunne lade sig gøre.

Foto: Facebook

Myles var nemlig blevet ved med at insistere på, at de var identiske, og derfor ønskede hun med egne øjne at se ligheden. Da hun endelig modtog billedet fra læreren, endte hun med at bryde ud i gråd.

"Jeg græd dybest set, fordi det var så sødt. Jeg ved selvfølgelig godt, at de slet ikke ligner hinanden. Men det så han ikke, du ved. Jeg forventede at få et billede af et hvidt barn med lys hud og brunt hår, men det fik jeg slet ikke. Og jeg sagde: 'Det er det sødeste i hele verden'," sagde Britney.

Foto: Facebook

Hun besluttede sig for at dele den søde historie på sin personlige Facebook-profil. Her viste det sig hurtigt, at hun ikke var den eneste, der syntes, at det var rigtig sødt. Hendes opslag blev nemlig hurtigt delt mere end 200.000 gange.

"Det er så vildt. Mit mål var aldrig at komme i rampelyset, men jeg mener, at budskabet er vigtigere end hvor meget det eksploderede," lød det fra Myles' mor.

Ifølge Britney er Myles og Tanner 'de bedste venner', og fordi de kun bor få minutter fra hinanden, har de to familier brugt en del tid sammen siden skoles 'Tvillingedag'.

"Alle lærere på skolen er så begejstrede. Der er altid mange børn, der klæder sig ud, som ikke ligner hinanden, men det her var unikt," sagde hun også.