Billedet, der viser en kvinde stå med en tallerken mad, mens hun kysser sin kæreste i en elevator, står nu i centrum i et chokerende drab.
For kort efter at være trådt ud af elevatoren, mistede manden, Luiz Ormand, livet.
Og nu står kæresten tiltalt for hans mord, skriver Mirror.
Det skyldes en række chokerende afsløringer, som blandt andet omfatter, at man har været i stand til at bekræfte, at maden, som Júlia Cathermol står med i elevatoren, var blevet forgiftet, hvorfor man kan argumentere for overlagt mord.
Det var Luiz' naboer, der kontaktede ordensmagten, efter at have bemærket en voldsom dunst komme fra hans hjem i Rio de Janeiro, Brasilien.
Her blev han fundet død og i en fremskreden tilstand af forrådnelse.
Indledningsvist var man ikke i stand til at fastslå dødsårsagen, idet man udelukkende fandt chokolade i hans fordøjelseskanal. Men så fik man en mistanke om, at han var blevet forgiftet.
Politiet fandt siden frem til Suyany Breschak, som siden er blevet varetægtsfængslet og udpeget som Cathermols medskyldige, som til sidst bukkede under.
Han afslørede, at Luiz' kæreste havde forgiftet maden med 50 knuste tabletter af et morfinholdigt stof, som hun havde købt på et apotek ni dage tidligere.
Ormonds lig blev fundet på gulvet med en række ventilatorer, som blæste mod et åbent vindue.
Politiet mener, at Cathermol opholdt sig sammen med liget hen over weekenden, inden hun forlod stedet mandag morgen.
Dørmanden i Luiz' bygning fortalte udtalte til politiet, at Luiz "så ud til at være påvirket af medicin eller stoffer".
Han tilføjede, at Cathermol virkede "nervøs", da han sidst så hende, samt hævdede, at hun fortalte ham, at hendes kæreste lå "syg i sengen derhjemme".