Idet han ikke kunne huske, hvor han havde stillet det røde lyn, gik han straks på Facebook Kolding for at søge hjælp. Og det fik han.
Ikke nok med, at byen blev involveret i Lasses vilde liv, så kom hele byen også i gang med en eftersøgning efter den røde scooter, som Lasse manglede:
"Jeg var fuld og låste denne scooter, et sted i Kolding… problemet er bare nu at jeg ikke kan huske hvor.. så har nogen set sådan en rød bandit her så sig lige til," skrev Lasse i opslaget.
200 reaktioner, masser af kommentarer og en del delinger senere kunne Lasse ånde lettet op.
En bruger på Facebook Kolding kunne nemlig afsløre, at en rød scooter havde været parkeret et sted i byen i mere end 24 timer, og sørme om det ikke var Lasses scooter, der var dukket op.
Til Jyske Vestkysten havde Lasse forklaret, at han under byturen var blevet så fuld, at han lod scooteren stå, da han skulle hjem. Desværre kunne han ikke huske, hvor han havde været.
Det har han nu fået et svar på via Facebook Kolding, der nok engang viser sig at være en redningskrans til beduggede borgere i byen.
På Dagens.dk gætter vi på, at Lasse i dag skal fejre fundet med en tur i byen. Vi opfordrer derfor til, at han ikke tager scooteren med i aften.
God tur, Lasse!