Skulle til babyscanning med sin kæreste: Så kom arbejdet med en chokerende besked

Mathias Nielsen

129 uger siden

|

28/06/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En simpel anmodning blev pludselig ret dramatisk.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det at få et barn er for mange noget af det største, man kan opleve her i livet. Craig Jewell er en britisk fabriksmedarbejder, som også var spændt på at blive far.

Da hans kæreste skulle til en scanning på hospitalet, valgte Craig derfor at tage fri fra arbejde. Så let var det dog ikke. Craig havde nemlig bestilt ferie i forvejen, men da datoen for scanning blev ændret, ville Craig derfor også gerne ændre det, så han stadig kunne komme med på hospitalet.

Det lykkedes ikke, hvorfor han til sidst forsøgte at tage en selvbetalt fridag.

Craig kom ganske vist med på hospitalet, men da han vendte retur til arbejdet, blev han kaldt til samtale for 'manglende overholdelse af proceduren med hensyn til ferieanmodning', 'uautoriseret fravær' og 'ulydighed'.

Mens den administrerende direktør greb ind for at forhindre Jewells linjechef i at fyre ham på dette tidspunkt, blev han senere afskediget to dage efter at have forsøgt at bestille sin fridag, skriver Metro.

En ansættelsesdomstol afgjorde senere hen, at den egentlige årsag til fyringen var, at Craig tog fri for at passe et seks-årigt barn og hans kæreste på scanningsdagen.

Ledelsen på fabrikken mente altså, at det var en forseelse grundet for kort tidsvarsel med hensyn til fridagen.

Domstolen dømte til Craigs fordel, og han fik 8.352 pund i erstatning for uretfærdig afskedigelse. Det er cirka 72.000 kroner.

Retten afgjorde desuden, at Craig flere gange havde forsøgt at anmode om at holde fri den pågældende dag. Da en feriedag blev afvist grundet for kort varsel, forsøgte Craig at tage en dags orlov i stedet. Denne anmodning fik han aldrig svar på.